Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det kristne England

Efter Murens fald forsvandt alliancen mellem Sovjet og ateismen, hvorfor ateismen pludselig dukkede op overalt i den vestlige verden, mens Rusland blev genkristnet. Hele denne udvikling er gået uden om Danmark. Vi har for tiden den mest afkristnede regering nogen sinde.

Hans Hauge går i dagens Indspark bag om tumulten, der opstod, da Englands premierminister, David Cameron, for nylig betegnede Storbritannien for et kristent land. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den engelske premierminister David Cameron har udtalt, at Storbritannien er et kristent land (country). Er det en beskrivelse eller et ideal? Han er forventeligt blevet modsagt af de engelske »humanister«, og dette ord dækker over »ateister«. Blandt disse finder vi – igen forventeligt – videnskabsmænd og forfattere, f.eks. forfatteren til en række besynderlige fantasy-bøger, Sir Terry Pratchett. Samtidig støtter religiøse grupper, muslimer og hinduer, Cameron. De har altid støttet ideen om en kristen stat, som de er langt tryggere ved end en anti-religiøs. Konflikten i England er således mellem religiøse og ateister. En af de tænkere, som Cameron er stærkt påvirket af, er teologen Philip Blond, der skrev bogen Red Tory. Den var et angreb på både en stærk stat og et stærkt marked og er et forsvar for civilsamfundet, for traditioner og familien. Det, Cameron kalder the Great Society. Det kan derfor undre, at Cameron siger »country« og ikke »society«.

Det er ikke usædvanligt, at britiske toppolitikere er bevidst kristne. Det samme var Tony Blair. De engelske Labour-folk er opmærksomme på det her. De erkender, at nedgangen for partiet kun kan standses, hvis det genvinder forholdet til kristendommen. Blair kom fra gruppen af kristne socialister (CSM). Det samme gjorde hans forgænger, John Smith. CSM-bevægelsen voksede i begyndelsen af 1990’erne, og det falder sammen med religionens tilbagekomst i politik og i det offentlige rum. Tyskland og dermed EU har en kristen politiker i spidsen, Angela Merkel. Rusland styres af den kristne Putin, og Rusland er ved at blive et kristent land igen. Putins ideologiske udgangspunkt er den russiske filosof og hegelianer, Ivan Iljin. Der findes nu nogle spændende, russiske nyfortolkninger af kristendommen, post-ateistisk kristendom kaldes det, hvor man skriver Gud sådan her »guD«. I USA har både Bill Clinton, George W. Bush og Barack Obama været helt åbne om deres tilhørsforhold til kirken.

Religionens tilbagekomst, »Guds hævn«, var hovedtemaet i den meget omdiskuterede bog »The Clash of Civilizations« af Samuel Huntington. Religionens tilbagekomst hænger sammen med Murens fald. Ateismen var før tæt knyttet til det leninistiske moderniseringsprojekt. Men efter Murens fald forsvandt denne alliance mellem Sovjet og ateismen, hvorfor ateismen pludselig dukkede op overalt i den vestlige verden, mens Rusland blev genkristnet. Hele denne udvikling gik tilsyneladende uden om Danmark. Vi har vel for tiden den mest afkristnede regering nogen sinde. Vi kunne ikke forestille os Helle Thorning-Schmidt sige som Cameron. Og EU må slet ikke nævne ordet Gud.

Spørgsmålet er, som sagt, om Camerons udsagn er beskrivende eller normativt. Hans mål er »one-nation« konservatisme. En nation kan ikke være pluralistisk. Siger han, at England er, eller at det bør være et kristent land? Hvis det var rent beskrivende, kunne man være uenig, og udsagnet kunne være sandt eller falsk. Der er noget andet på færde: At sige det er at gøre det. Gør han England mere kristent ved blot at sige det? Ja, det gør han, og derfor frygter ateisterne udsagnet.

Hvorfor siger de danske Konservative ikke det samme?