Det kontrarevolutionære Aftenshow-segment forplumrer #metoo

Det er altså en smule bizart, at vi allesammen splejser til, at en seriekrænker kan komme på TV og helt uden modspil kan læne sig tilbage og dele sit konstruerede forsvar, hvor blandt andet barnebarnet Cajsa spiller en stor rolle i fortællingen om, hvorfor Frank Jensen ikke er en krænker.

»Når Aftenshowet går med på Frank Jensens præmis om, at #metoo handler om retssikkerhed og heksejagt, siger man samtidig, at mænds frygt for ikke at kunne styre deres egen adfærd og derefter at blive outed i at være grænseoverskridende, vejer tungere end kvinders frygt for krænkelser, chikane og overgreb,« skriver Anne Kirstine Cramon. Philip Davali

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det kontrarevolutionære Aftenshow-segment er i fuld gang med at forsøge at afspore #metoo-debatten ved at råbe noget om retssikkerhed og heksejagt. Det er en misforståelse, for #metoo handler om hverken det ene eller det andet.