På et bagtæppe af sløje meningsmålinger møder Lars Barfoed i denne weekend de konservative græsrødder. Barfoed har ihærdigt forsøgt at udvikle nye politiske forslag, men danskerne har ikke hidtil kvitteret for initiativerne, for partiet ligger under valgresultatet i 2011. I stedet for at gå i panik skal K skærpe holdningerne, sælge budskaberne og få profiler i spil. I weekenden skal Konservative vedtage et nyt EU-program, der i bund og grund insisterer på, at EU er en pragmatisk ramme for dansk interessevaretagelse, og tilsvarende forventes Bendt Bendtsen at blive kåret som spidskandidat til næste års valg til Europa-Parlamentet. Mest opsigtsvækkende er dog, at partiet skal stemme om en markering i programforslaget, der siger at »tiden er ikke moden« til dansk tilslutning til euroen.

Tidligere argumenterede de Konservative ellers utvetydigt for en dansk tilslutning til euroen. Nogle vil måske mene, at det er et akademisk spørgsmål, da ingen regner med, at Helle Thorning-Schmidt som statsminister, sætter sagen til folkeafstemning i denne valgperiode. Hvad der sker efter et valg, ved ingen, men signalgivningen er nok så væsentlig her. Der er nemlig ingen tvivl om, at det langsigtet er i dansk interesse at være helt og fuldt med i euroen. Det konservative EU-program bygger da også på det klare udgangspunkt, at Danmarks interesser bedst varetages i EU.

Dermed er det sagt, at EU er en ramme, inden for hvilken der kan eksistere politisk uenighed, men at samarbejdet er uomgængeligt. Netop fordi det realpolitiske arbejde i disse år i så høj grad finder sted i regi af eurosamarbejdet, er det helt meningsløst af politiske og økonomiske grunde, at Danmark ikke er med. Hvis det går, som den konservative partiledelse ønsker på landsrådets afstemning, vil man fremover holdningsmæssigt være våbenfælle med SF, der hele tiden har bremset for en folkeafstemning. Et sådant signal er mildt sagt bekymrende. Danmark hører nemlig hjemme i hjertet af Europa.

På andre områder forsøger Lars Barfoed også at profilere partiet klart. Det gælder i forhold til et ansvar for miljøet, hvor partiet vil sikre en bedre naturbeskyttelse. Den slags er vigtigt, da nutidens generation har et ansvar for at efterlade naturen i ordentlig stand til kommende generationer. Denne kontrakt mellem generationerne er vigtig og må ikke glemmes, når der skal føres en vækstorienteret økonomisk politik.

Nok så meget er K dog økonomisk ansvarligt. Der er fremlagt en dristig økonomisk plan, der både skal sikre nulvækst og tillige spare penge i den alt for store offentlige sektor, bl.a. gennem konkurrenceudsættelse og inddragelse af private aktører. En del af midlerne skal bruges til målrettede skattelettelser. LA har samme økonomiske holdninger, og sammen bør de to holde samarbejdspartnerne i V og DF på dydens smalle sti. Her bør Konservative udgøre en frihedsorienteret stemme, og Lars Barfoed bør overveje at udstede et løfte om, at K ikke medvirker til skattestigninger, mere regulering eller andre indskrænkninger i den personlige frihed, hvis der kommer en borgerlig regering. Det ville være noget for hjemløse borgerlige vælgere og en vej fremad.