Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det falske valg: Naivitet eller jernnæve

20debMaleneTrockHempler.jpg
Malene Trock Hempler. Fold sammen
Læs mere

Engang udtalte en dansk politiker »nok er nok«. I dag kan de fleste ikke få nok. Af dem-og-os-retorik. Det modbydelige terrorangreb mod Charlie Hebdo synes at trække fronterne endnu hårdere op, hvorfor der er grund til at frygte vores samfunds modsvar. Deri kan vi blive dobbelt ramt på vores tolerante frihed.

I denne tid dyrkes den individuelle og stærke vilje - i karrieren, i politik, i livshåndtering - generelt. I den forstand at vi hver især skal være stærke individer, der kan klare os. Fighter-mentalitet er i høj kurs. Men hvis vilje reduceres til selvfremdrift, så er der tale om et meget reduceret viljesbegreb, der selvoptaget lukker sig om den villende, der vil sig selv og fremtræder stærk og fri dermed.

Men vilje er jo så meget mere. Den er vilje til noget andet. Til andre. Til forståelse. Det kan derfor undre, at beskyldninger om naivitet trækkes som modsvar i debat-Danmark, så snart viljen rækker sig kærligt ud mod omverdenen, mod fremmede. At ville tro på det muligt gode i andre og at ville møde mennesker med kærlighed kategoriseres som naivt. At være naiv er at håndtere verden med tiltro, som om vi intet havde lært af erfaringen.

Så hvorfor har naiviteten fået den rolle ved debatbordet? Hvem dømmer, erfaringsudleder og hvordan? Der opstilles et uantastet og falsk alternativ mellem naivitet og jernnæve. Det er et billigt stråmandstrick, således at give eget syn på sagen skin-pondus ved at knytte modsynspunkter til naivitetens drømmeplads. Tænk hvis erfaringen tilsiger, at tiltro øger sandsynligheden for fred og fordragelighed? Medens mistro har modsat effekt?

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at beskyldninger om naivitet ofte hives frem som legitimering af stramninger overfor udlændinge, eller ved ønsker om tildeling af flere overvågningsbeføjelser. Eksempelvis Rasmus Jarlov (K) på Facebook: »..det naive ønske om ikke at diskriminere i vores udlændingepolitik«, hvorefter han foreslår en »strammere og mere kulturelt diskriminerende sortering ved grænsen.«

MEDENS JUSTITSMINISTER Mette Frederiksen (S) i forbindelse med Charlie Hebdo udtalte sig til Ekstra Bladet: »..så er der ikke plads til at være naive mere.. vi bliver nødt til at give efterretningstjenesten og politiet redskaber, som de ikke har haft før.« Hun udtalte dertil, at terrorangrebet mod Hebdo var en krigserklæring. Deri ophøjer justitsministeren kriminelle til status af krigsfjender. Hvorfor sådanne terrorgerninger virkelig vil batte. Fordi de derved, ud over den brutale magt de voldeligt tager, gives symbolsk magt.

Der er gjort meget ondt i kristendommens navn. Der er gjort meget ondt i islams navn. Der er gjort meget ondt i ideologier og princippers navn. Der er gjort meget ondt i det godes navn. Men det er mennesker, der har gjort det. Der er tale om menneskelige gerninger. Og ser vi ikke det, da ser vi ikke bjælken i eget øje. Jo mere vi fremmedgør hinanden i et dem og os, samt i generaliserende vendinger gør »de andre« til fjenden. Jo længere fjerner vi os, ikke bare fra hinanden, men fra vores demokratiske grundværdier. Vi kan kun beskytte demokratiet ved at ville frihed, lighed og pluralitet. Det forudsætter tiltro og vilje til hinanden. Det er på tide at slå koldt vand i debatblodet.

Hebdo erindrer om ordene ved Utøya: »Hvis én mand kan skabe så meget had, tænk så på, hvor meget kærlighed vi kan skabe sammen.”