Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er sommer i Danmark, og et fast element i den har gennem mange, mange år været Kongehusets sommertogt med Kongeskibet Dannebrog rundt til en række danske og nordatlantiske havne. Sommertogterne har fundet sted i mere end 100 år, og det nuværende kongeskib har i årenes løb besøgt langt de fleste danske, færøske og grønlandske havne foruden en række havne under statsbesøg i udlandet.