Det er også din pligt at holde Danmark fast på den hårdest mulige Putin-kurs

Nu hvor krigen har været i snart fire måneder, er det svært at undgå en slags tilskuertræthed. Krigen bliver en ny normal. Dagligt tager jeg en tur på YouTube og snupper et par dronedestruktioner af russiske tanks med en Lidl-reklame imellem. Jeg glemmer ganske enkelt hvor vigtigt, det er, at den krig tvinger Putin og Rusland i knæ.

»Men vi skal passe på med, at tro at den fælles front mod Putin kun er et udtryk for viljen til at forsvare de demokratiske værdier,« skriver Torben Steno. Mikhail Metzel/EPA/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det kom ikke som den store overraskelse, at det ukrainske flag var hængt op på balkonen på Nationalmuseet i Prag for enden af Wenzelspladsen, der har dannet ramme om mange historiske begivenheder, da jeg i weekenden besøgte den smukke by.