Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det er nok vores skyld

Det er nok også vores skyld, tænkte jeg, da jeg læste i Berlingske (10.4) om hærværket mod den jødiske slagterforretning på Lyngbyvej i København, i hvert fald ifølge den fremherskende tankegang efter terrorhandlingen for nylig mod Krudttønden og Synagogen i Krystalgade.

Der gik jo ikke mange dage efter udåden, før politikere, kunstnere og toneangivende debattører kappedes om at gøre morderen Omar Abdel Hamid El-Hussein til forbrydelsens egentlige offer, nemlig for vores hån, spot og latterliggørelse. Og nu var han tilmed død og endda kun som »den formodede gerningsmand«. Altså må gerningsmanden til hærværket mod jødisk ejendom på Lyngbyvej også været ugerningens egentlige offer, for hvis »vi« i almindelighed provokerer med vores frie debat, så provokerer jøderne åbenbart ved - nåja, ved simpelthen at være til.

Og så på selve natten til 9. april, 75-års dagen for nazisternes besættelse af Danmark. Så ondskabsfulde kan islamister da ikke være. Eller kan de? Stormuftien af Jerusalem, Amin el-Husseini, var som bekendt en ivrig støtte for nazismen under Anden Verdenskrig og plæderede stærkt for udryddelsen af jøderne, og den tråd tog Det Muslimske Broderskab lige så ivrigt op i efterkrigsårene.

Så natten til 9. april var nok ikke så tilfældigt valgt endda.