Det er kun positivt, hvis 11.000 beboere bliver berørt af ghettoplanen

Kritikere, såsom administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, Bent Madsen, får det til at lyde som noget negativt at flere tusinder eventuelt ender med at skulle flytte ud af parallelsamfundet. Jeg vil nu mene, det er positivt, og hvis det var op til mig, skulle nedbrydelsen være mere omfattende.

»Hvis man som barn vokser op i parallelsamfundet, bliver man ikke påvirket nok af det generelle danske samfund,« skriver Ali Aminali. På billedet Nord- og Sydvej i Helsingør, som i 2018 kom på ghettolisten – efter ønske fra byens egen borgmester. Asger Ladefoged

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forestil dig at være et barn, der bor og vokser op i et område, hvor en stor procentdel af dine naboer og venner kun er ikke-vestlige. Et sted, hvor det nærmest er unormalt at være på arbejdsmarkedet, og hvor der er et anderledes syn på ligestilling, negativ social kontrol, middelalderagtig børneopdragelse, og hvor stærkt religiøse kulturelle værdier er acceptabelt. Et sted, hvor følelsen af at være palæstinenser, tyrker, araber og muslim er så stærk, at man begynder at tvivle på ens danskhed.