Det er ikke hyklerisk at være påvirket af Ukraine og ikke af Sudan

Krigen i Ukraine kan umuligt tilskrives mening. Men måske kan den aktuelle og stærke identifikation give et nyt perspektiv?

»Det er ikke hyklerisk at være særligt optaget af Ukraine. Men gid det må blive brugt som anledning til ikke blot at huske på, men også handle på, at helt almindelige liv mejes ned hver dag kloden rundt,« siger Andreas Gylling Æbelø. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er eftermiddag, og min deadline nærmer sig. Men min skærm har været blank længe, og det føles absolut meningsløst at mene noget om noget som helst. For på denne tindrende forårsklare første søndag i april sendes jeg konstant tilbage til Twitters mørke beretninger om nedslagtningerne i den ukrainske by Butja.