Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det er ikke EU-Domstolens skyld

Folketinget er sat ud af spillet af EU-Domstolen, skrev juraprofessor Hjalte Rasmussen i kronikken i går og i forgårs. Tre andre professorer svarer på, om det er rimeligt at skyde på Domstolen.

EU-Domstolen – eller bare Domstolen, som den ofte kaldes – er den højeste dømmende myndighed i EU. Den består af 27 dommere, én fra hvert medlemsland, der udnævnes af medlemslandenes regeringer for seks år ad gangen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal Danmark overhovedet være medlem af EU, når vi ikke bryder os om selskabet? Skal vi bare acceptere, at EU-Domstolen fælder domme, som fratager vort Folketing suverænitet? De seneste ugers debat om den såkaldte Metock-dom og sagen om de statsløse palæstinensere, der synes at have ret til statsborgerskab, fordi EU siger det, har udløst debatten. Minister Søren Pind og professor Hjalte Rasmussen har peget på, at Danmark har et problem med EU og ikke mindst dens domstol. I to kronikker har Hjalte Rasmussen rettet en kritik af EU-Domstolen, som han mener opfører sig aktivistisk. Ifølge ham vil Danmarks suverænitet i stadig stigende grad blive indskrænket, fordi Domstolen af politiske grunde vil give flest mulige mennesker fra tredjeverdenslande statsborgerskab i EU. Er kritikken rimelig, har Berlingske Tidende spurgt Peter Nedergaard, Marlene Wind og Mads Bryde Andersen. Nedergaard og Wind er begge professorer i statskundskab ved Københavns Universitet, og Bryde Andersen er professor i jura samme sted.

Peter Nedergaard: »Hjalte Rasmussens kritik er rettet det gale sted hen. EU var fra starten tænkt som en delvis føderal konstruktion. Gennem sine direktiver og sin domstolspraksis er EU i stadig større grad ved at blive et føderalt kontinent, som de nationale stater bliver integreret i, og heri ligger jo en vis indskrænkning af den nationale selvbestemmelse. Det er en proces, der har været i gang længe og som dommene blot illustrerer. EU er udtryk for en politisk vilje om at skabe et forenet Europa.«

I alle disse 40 år har man altså haft direktiver og domstolsafgørelser, som har indskrænket den danske suverænitet?

Peter Nedergaard: »Ja, og et eller andet sted har politikerne vidst, hvad vi var gået ind til. Men de har ikke fortalt befolkningen den fulde sandhed. Derfor har der været en berøringsangst for at tage sager op, som kunne afsløre i for høj grad, at EU var noget andet, end vi havde fået fortalt. Befolkningen troede, at vi gik ind i EF for at få højere flæskepriser.«

Marlene Wind: »Jeg mener ikke, at Hjalte Rasmussens og andres kritik er rimelig. EU-Domstolens domme er som hovedregel i overensstemmelse med EU-direktiverne - også Metock-dommen. Den dom var ikke udtryk for nogen aktivistisk linje. Domstolen rettede ind efter, hvad politikerne gerne ville have, idet politikerne med opholdsdirektivet fra 2004 med Danmark for bordenden under forhandlingerne havde bestemt, at det ikke længere skulle være et krav, at man skulle have haft lovligt ophold i et EU-land, for at man kunne få familiesammenføring efter EU-reglerne. Domstolen tog denne politiske beslutning til efterretning med Metock-dommen.«

Har Hjalte Rasmussen ret i det overordnede, nemlig at dommene set over et længere historisk stræk har frataget Danmark suverænitet?

Marlene Wind: »Det mener jeg ikke, for vi er en del af et fællesskab, som vi med åbne øjne gik ind i 1972. Og hvad er suverænitet egentlig i dag? Det er svært at definere. Suverænitet i vore dage handler om indflydelse. Vi kan - fordi vi er med i EU - påvirke nye direktiver og korrigere domme, hvis vi ønsker det.«

Både Peter Nedergaard og Marlene Wind er enige om, at kritikken af EU-Domstolen er uretfærdig, og at kritikken skal rettes et helt andet sted hen.

Peter Nedergaard: »Man skal ikke skyde på EU-Domstolen, men tage kampen i de fora i EU, hvor man kan øve indflydelse. Vi kan ikke melde os ud, men vi kan ændre tilstandene. Også i USA er det en kamp, hvor højesteret til tider er meget og til andre tider mindre magtfuld. På samme måde må man i EU gå ind i den politiske kamp. Hvis der er enighed blandt medlemslandene, så kan man ændre tingene, men det kræver en politisk indsats.«

Så regeringen må gøre en indsats?

Peter Nedergaard: »Ja, regeringen må betragte Domstolen som en politisk institution, man kan tage livtag med. Hvis man vil have den trængt tilbage, må man finde nogle koalitionspartnere, altså blandt regeringerne.«

Marlene Wind: »Man kan i hvert fald sige, at Danmark har snorksovet i timen. I stedet for at gå konstruktivt ind i løsningen af fælles europæiske problemer har vi i Danmark forsøgt at bygge nye hegnspæle op omkring vores kongerige. Men det er hegnspæle, som overhovedet ikke er i overensstemmelse med den udvikling, der har været ude i verden. Det er jo ikke kun os, der har problemer med udlændinge og integration. Det har alle EU-lande i dag, men disse problemer er jo grænseoverskridende og skal løses fælleseuropæisk og ikke nationalt med skyklapper på. Der er en fundamental modstrid mellem den ’lukketheds politik’, der findes i Danmark, og den åbenhed, der generelt hersker i Europa, hvor det indre marked og arbejdskraftens bevægelighed er afgørende, og hvor man hele tiden fjerner nationale barrierer. Vi har gjort det modsatte. Politikerne har ikke forstået, hvad det er for et fællesskab vi er en del af.«

Indre marked og fri bevægelighed er én ting, men nu står vi altså over for brandbare politiske emner som elendig integration og islamisme?

Marlene Wind: »Det indre marked og den fri bevægelighed er koblet op på, at man må tage sin familie med, så det har i høj grad noget med hinanden at gøre. Men hvis man mener, at situationen politisk har ændret sig, så må man i europæisk sammenhæng gøre opmærksom på det. Da hele pointen i EU er fri bevægelighed, som vores vækst er knyttet op til, så er det en besynderlig snæversynet kurs, Danmark har bevæget sig ind på i de senere år. Måske passer Danmark slet ikke i det europæiske fællesskab, men problemet i dag er bare, at selv om vi meldte os ud, måtte vi tilpasse os, fordi vi fortsat vil være afhængige af den europæiske økonomi.«

Er det o.k., at Søren Pind og Hjalte Rasmussen har rejst debatten?

Mads Bryde Andersen: »Det er rigtigt, at EU-Domstolen har fået lov til at udvikle sin såkaldt aktivistiske fortolkningsstil, fordi lovgiverne ikke har grebet ind. Men det betyder ikke, at det er godt at lade »aktivistiske« dommere bestemme, hvad der skal være gældende ret. Navnlig er det helt legitimt, når politikere og andre råber vagt i gevær og påpeger, at dommernes politik-skabelse har distanceret sig fra lovgiverviljen eller fra den almindelige politiske opfattelse. Fordi en retstilstand er fastslået ved en dom, er den jo ikke dermed uantastelig. Enhver domstol er undergivet sin lovgivningsmagt. Derfor er det befriende, at folk som Hjalte Rasmussen og Søren Pind sætter spørgsmålstegn ved Domstolens aktivistiske linje.«

Marlene Wind: »Jeg er ærgerlig over, at Hjalte Rasmussen med sin mistænkeliggørelse af Domstolen er med til at puste til en populistisk ild i stedet for at gå konstruktivt ind i løsningen af de europæiske og globale udfordringer, vi alle står overfor.«