Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det er et selvmål, når venstre-fløjen sætter danskheden op på en piedestal

Det undrer mig, at Martin Henriksen ikke kan få lov til at konstatere neutralt, at en person ikke ligner en dansker, uden at »tolerante« socialister skal komme »ofret« til undsætning.

Andrea Omic Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Martin Henriksen (DF) siger, at han ikke kan se på en person, om han er dansker, skaber det ramaskrig på den velmenende venstrefløj. Morten Østergaard (R) bliver »ubehageligt til mode over tonen«. Problemet, er at den velmenende venstrefløj bidrager til at styrke tankesættet om, at den danske nationalitet er andre nationaliteter overlegen.

Det er helt ude af galaksen, at det skaber ramaskrig, når Martin Henriksen udtaler, at man ikke nødvendigvis er dansker, fordi man har gået i dansk skole og er opvokset her. Venstrefløjen hæfter sig ved det negative i ikke at blive opfattet som dansker.

Dermed bidrager den ufrivilligt og indirekte til diskursen om, at den danske nationalitet er naturligt overlegen i forhold til andre nationaliteter.

Hvorfor er det en kompliment at kalde én dansker? Alt er relativt. Det vil sige, at den danske nationalitet kun kan være god i forhold til en mindre god nationalitet.

Kernen bør være ligeværd og gensidig respekt, uanset hvilket nationalt tilhørsforhold, man tilfældigvis har. Det er et selvmål, når venstrefløjen sætter danskheden op på en piedestal.

Det undrer mig, at Martin Henriksen ikke kan få lov til at konstatere neutralt, at en person ikke ligner en dansker, uden at »tolerante« socialister skal komme »ofret« til undsætning.

Er den danske nationalitet blevet et ideal, som alle på kloden bør tilstræbe sig at opnå? Giver det en højere status? Bliver man et bedre menneske? Er det indbefattet i den danske nationalitet, at der er kvaliteter tillagt, som er udelukket, hvis ikke man er dansker? Jeg tror det ikke.

Venstrefløjens retorik er, at man ekskluderes fra fællesskabet ved ikke at blive opfattet som dansker. Men hvor ofte mødes danskere egentlig i fællesskaber for at værne om deres nationalitet? Andre ting udgør i langt højere grad udgangspunktet for de fleste fællesskaber. Fælles interesser. Uddannelse. Hobbyer. Arbejdspladser. Uanset om man foretrækker svin eller kebab.

Man kan sagtens elske Danmark uden at være dansker og samtidig bidrage positivt til fællesskabet i form af kultur, økonomi og socialkapital.

Omvendt kan man også være dansker og være en byrde for samfundet. Tro nu på, at Danmark er god nok. Også til at kunne omfavnes, elskes og æres af ikke-danskere. Og tro på, at ikke-danskere kan være gode nok og i stand til at deltage og navigere i fællesskaber helt uden hjælp fra danskheden.

Andrea Omic har rødder i Bosnien og Hercegovina og er stud.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS.