Det er afgørende at forstå forskellen på de to små ord: Equality og equity
Velkommen til mit Borgerlingske-nyhedsbrev #139, hvor jeg kigger på et hjørne af trumpismens ideologiske kontrarevolution i USA: Opgøret med identitetspolitikken og begrebet DEI, som de fleste har lært at kende. Men desværre ofte uden at vide, hvad det dækker over. Hermed et forsøg på at skildre en venstreekstrem ideologisk strømning, der nu er under et pres, som imidlertid hurtigt kan demonteres, hvis Donald Trump går for vidt.



