Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det er absurd hykleri at kritisere København for at have penge i kassen

Regeringen har med anlægsloftet sat skruen på Københavns Kommune, og det går ud over investeringer i cykelstier, plejehjem og daginstitutioner.

»Rigid, ufornuftig økonomistyring fra statens side tvinger kommunen til at undlade at foretage de investeringer, der er afgørende nødvendige for den meget store del af Danmarks befolkning, der bor i Københavns Kommune,« siger Morten Kabell. Foto: Københavns Rådhus, Vibeke Toft / Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Vibeke Toft

Det kan være dumt at være fornuftig. Sådan er læren for Københavns Kommune i de her år. Kommunen har, belært af bitre erfaringer fra gældsætningens tid, sparet op til de projekter og byggerier, der er nødvendige for kommunen at bygge.

Kommunen vokser, så der skal bygges daginstitutioner og skoler. Der skal etableres flere og bredere cykelstier, for når man går fra 480.000 indbyggere i 1970erne til over 700.000 om et årti, er der brug for mere kapacitet på cykelstierne til københavnernes foretrukne transportform: cyklen. De ældre har brug for plejehjem og bedre vilkår.

Morten Kabell SH Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Kabell SH.

Men rigid, ufornuftig økonomistyring fra statens side tvinger kommunen til at undlade at foretage de investeringer, der er afgørende nødvendige for den meget store del af Danmarks befolkning, der bor i Københavns Kommune. Kommunen må simpelthen ikke bruge de penge, der er sparet op til at sikre byens behov.

Den store synder hedder anlægsloftet, og selv om det lyder teknisk og kedeligt, spiller det en stor rolle for din og min hverdag. Det »loft« er simpelthen med til at sikre, at du ikke får det, du har brug for, og som Københavns politikere har sørget for at finansiere.

Regeringen – og det har for den sags skyld både været den tidligere og den nuværende, selv om den nuværende har strammet skruen gevaldigt – har med anlægsloftet sikret, at penge, der er i kassen, og som brede flertal på rådhuset har afsat til helt nødvendige formål, ikke må bruges.

Resultatet er, at projekter bliver udskudt, og at nogle projekter helt bliver aflyst, selv om københavnerne dels har brug for dem, dels har fået dem stillet i udsigt.

Mens jeg var borgmester i København, eksekverede vi for mellem en og halvanden milliarder kroner bare i »min« forvaltning. Det var projekter af meget forskellig karakter, som samlet var vedtaget af alle partier fra højre til venstre. Det var effektivt, og det mødte byens behov.

I dag er anlægsporteføljen nede på godt en halv milliard kr. – altså mellem halvdelen og en tredjedel af tidligere. Det betyder, at trafiksikkerhed nedprioriteres, at der kommer færre cykelstier til de mange københavnere, at der kommer mindre grønt i byen, at klima og miljø må vige.

»Er det virkelig bedre for borgerlige politikere, hvis kommunen skulle ud på lånemarkedet for at finansiere en ny folkeskole, daginstitution eller cykelsti?«


Al logik ville tilsige, at kommunerne skal have lov til at bygge det, der er brug for – ikke mindst de kommuner, der vokser og derfor har brug for at investere i fremtiden.

Endnu mere absurd hyklerisk bliver det, når borgerlige politikere – og nærværende avis – kritiserer Københavns Kommune for at have penge i kassen. Ja, selvfølgelig har kommunen det, for alternativet er jo, at man ikke kan svare enhver sit, eller at man skulle ud og låne pengene til de nødvendige investeringer.

Er det virkelig bedre for borgerlige politikere, hvis kommunen skulle ud på lånemarkedet for at finansiere en ny folkeskole, daginstitution eller cykelsti? Hvorfor er det bedre at bruge skattekroner på at betale renter end på investeringer?