Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det Danmark, vi drømmer om

Angsten for at lægge sig ud med vælgerne har vundet over modet til at fremlægge konkrete forslag om de forandringer, partierne vil skabe i Danmark. Dermed undlader partierne at leve op til deres ansvar, og valgkampen kommer til at lide under fraværet af konkret politik.

17debAndersSamuelsen.jpg
Anders Samuelsen, Liberal Alliance.
Læs mere
Fold sammen

Forestil dig et Danmark, hvor marginalskatten ikke længere er 56 pct., men 40 pct. Hvor selskabsskatten er halveret, hvor arveafgiften er væk, og hvor man ikke skal betale skat af de første 84.000 kr., man tjener om året – i modsætning til i dag, hvor vi betaler skat af den første krone, vi tjener. Forestil dig et Danmark, hvor grundskylden ikke stiger med en øre, og hvor Grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed faktisk respekteres. Forestil dig et Danmark, hvor borgerne har frit sygehusvalg i hele Europa, hvor vi bruger flere penge på forskning, og hvor vi har sikret os, at de 26 milliarder kr., som de mange flere ældre kommer til at koste, er i kassen, så vi kan behandle folk med den respekt, de fortjener.

Forestil dig et Danmark, hvor vi ikke er fokuseret på at sige STOP eller på »Det Danmark Vi Kender« plus en håndværkerordning, men i stedet ser fremad med en optimistisk tro på, at Danmark kan blive et meget bedre sted – og en kæmpe succes i en mere og mere globaliseret verden.

Alt det kan vi gøre til virkelighed, hvis vi på Borgen tør sige højt og tydeligt: Ja, den offentlige sektor ER blevet for stor. Ja, vi tror på det, når Produktivitetskommissionen siger, at vi kan gøre det smartere i den offentlige sektor, så den kan blive lidt mindre, uden at den offentlige service bliver dårligere.

Læs også: Tjuhej, hvor det går!

Problemet er, at det er der INGEN partier i Folketinget ud over Liberal Alliance, der tør. Det er mig ubegribeligt, at på trods af, at vi i dag har verdens næststørste offentlige sektor, er det selv for Venstre og Konservative helt umuligt og grænseoverskridende at sige: »Den offentlige sektor ER for stor.«

Venstrefløjen og Dansk Folkeparti mener, at den offentlige sektor skal være større. V og K mener åbenbart, at den offentlige sektor har fundet den helt optimale størrelse. Som ved et under sendt fra himlen har vi ramt optimum. Enhver kan jo høre, at det er nonsens. Enten er den offentlige sektor for lille (hvilket også er nonsens), eller også er den for stor. Men at vi har ramt bulls eye giver ingen mening.

Hvis vi lyttede til Produktivitetskommissionen, fjernede resten af efterlønsalderen og hurtigt hævede folkepensionsalderen til 68 år, ville vi på den ene side have verdens tredjestørste offentlige sektor, men på den anden side få mange penge fri til to ting: 1. At lette skatten for lønmodtagere og virksomheder og 2. At sikre, at vi havde de 26 milliarder kr. om året ekstra, som er prisen for, at vi kan tage hånd om de mange nye ældre.

I alt vil en forbedring af produktiviteten i den offentlige sektor på én procent per år i ti år betyde, at vi frigør 55,5 milliarder kr. For en privat virksomhed ville det ikke være en skræmmende eller urealistisk målsætning at forbedre produktiviteten med én procent om året, men tværtimod en betingelse for overhovedet at være med i konkurrencen.

Læs også: Op af hængekøjen

Hvis vi samtidig over ti år bare lader være med at gøre den offentlige sektor endnu større, frigør vi yderligere 50,7 milliarder kr. Hvis vi desuden afskaffer efterlønnen og beder folk om at blive et år ekstra på arbejdsmarkedet, frigør vi yderligere 17,1 milliarder kr. Disse tre tiltag vil altså tilsammen betyde, at vi kan ændre rammerne med 123,3 milliarder kr.

Hvad kunne vi så lave om for de penge sammenlignet med det Danmark, du kender?

  • Vi kunne sikre, at ingen i arbejde skal betale skat af de første 7.000 kr., man tjener hver måned. Det koster 44,1 milliarder kr.
  • Vi kunne sikre, at der maksimalt betales 40 pct. i skat af resten af ens indkomst. Det sker ved at afskaffe topskatten og fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget. Det koster 11,7 milliarder kr.
  • Vi kunne sikre, at grundskylden ikke skal stige. Det koster statskassen knap 7,8 milliarder kr.
  • Vi kunne sikre et øget frit sygehusvalg. Det koster 1,3 milliarder kr.
  • Vi kunne øge den fri forskning med ti pct. Det koster 0,8 milliard kr.
  • Vi kunne sikre, at vi faktisk har råd til at tage os af den aldrende befolkning med flere ældre og større pleje- og sundhedsbehov til følge. Det koster 26,2 milliarder kr. i 2025.

Og så er der stadig finansiering til, at vi kan halvere selskabsskatten (koster 13,5 milliarder kr.), afskaffe registreringsafgiften (koster 8,2 milliarder kr.), lade studerende tjene, hvad de vil ved at fjerne det såkaldte fribeløb (koster 0,9 milliard kr.), afskaffe arveafgiften (koster 3,4 milliarder kr.) og stadig have finansiering til mere. F.eks. gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen (koster to milliarder kr.)

Det Danmark, Du kender. En håndværkerordning, en justering af dagpengereformen, som vi først får noget at vide om efter valget. Det er i runde tal, hvad vi ved om partiernes politik og de forandringer, de gerne vil skabe, inden det folketingsvalg, der kommer lige om lidt. Hvad mon der sker, hvis de røde får flertal igen? Svaret er: Intet. De har ingen planer.

Læs også: Sammen skaber vi værdi

Hvad mon der sker, hvis VKO får flertal igen? Vi ved det ikke. Vi ved til gengæld, hvad der skete, ,sidst VKO havde flertal: Dengang øgede de antallet af offentligt ansatte med 70.000 – og de pralede af det. De opfandt iværksætterskat, multimedieskat og særskat på pensionister. Har vi råd til en gentagelse af den oplevelse?

Er det her alt, hvad vi kan tillade os at forvente af partierne? Det er det selvfølgelig ikke. Hvis partierne ikke inden valget fortæller, hvad de kunne tænke sig at gennemføre af forandringer, får vi en valgkamp præget af personfnidder og mudderkastning. Der er jo ingen politik at diskutere. Derfor har partierne en – i hvert fald moralsk – forpligtelse til at lægge politikken frem. Så kan vælgerne se, dels om regnestykkerne hænger sammen, dels om de bryder sig om den retning, som partierne anbefaler for Danmark.

Derfor siger LA, at den offentlige sektor SKAL være mindre. Fordi den udgør en barriere for vækst, og fordi den velfærd, der dækker danskernes behov allerbedst, er at lade dem beholde lidt flere af deres penge selv.