Sommerens debat om borgerlighedens tilstand og fremtid har den paradoksale kvalitet, at det snæversyn og den idéfattigdom, der er kommet til udtryk, i sig selv udgør et slags kartotek over en borgerlighed i dyb krise. De dybereliggende årsager til denne krise skal findes i et af det borgerlige samfunds mest grundlæggende, aktuelle modsætningsforhold.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Ifølge Bertel Haarders højskoleliberale analyse har valgnederlaget den simple årsag, at borgerlige har mistet evnen til at tænke og argumentere moralsk i højskoleliberal forstand. Ifølge ægteparret Selsings nationalkonservative diagnose skyldes den borgerlige krise, at man har mistet evnen eller modet til at forsvare givne fællesskaber som nationen, familien og ægteskabet og en mere substantiel, kommunitaristisk forestilling om det gode liv. CEPOS-liberalisten Mia Amalie Holstein afviser forsøget på at samles i fælles borgerlig moralforståelse og taler i stedet for, at det borgerlige svar på valgnederlaget alene skal være et negativt projekt: nemlig, at samles i kritikken af velfærdsstaten som positivt moralsk projekt.