Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det borgerlige kapløb

»Det borgerlige Danmark spænder ben for sig selv. I kapløbet om at være de mest borgerlige snubler vi kort før mål, fordi vi hellere vil stikke en kæp i hjulet på hinanden frem for at fremhæve, hvad der reelt er det gode ved borgerligheden og få flere med på vognen.«

Chris Bjerknæs Fold sammen
Læs mere

Debatten om borgerligheden, der kører lige nu her i Berlingske, handler ikke synderlig meget om borgerlighed som grundessens, og hvad der gør én til borgerlig – men mere om hvem der er og ikke er borgerlig. Hvem er med i klubben og hvem er ikke.

I debatten begår man samme fejl, som vi i DF også til tider kommer til at begå, når vi diskuterer danskheden: Hvem er dansk, og hvem er ikke? Der opstår et større behov for at forklare, hvem der ikke er danske frem for at forklare, hvad der er unikt ved at være dansk, og hvad danskheden består af.

Sådan er det også med borglighedsdebatten. Det ser man blandt andet, når flere markante stemmer hævder, at DF ikke er borgerlige, blandt andet fordi vi ikke er så økonomisk højreorienterede, så det gør noget. Andre mener, at DF er venstreorienterede. En tredje mener, at vi ikke tager ansvar, og at dette er en central del af borgerligheden.

Det virker i disse dage til, at liberale kræfter og andre på højrefløjen mener, at borgerligheden står eller falder med, om man går ind for skattelettelser til de allerrigeste eller ej, hvilket ikke kan være længere væk fra min verden.

Lad os i stedet få en diskussion af, hvad en ideel borgerlig person i grunden er. Er det en, der både ligger til højre på værdi- og økonomipolitikken? I så fald er det vel kun det nye parti, Nye Borgerlige, der for alvor befinder sig der. For de fleste befinder sig vel et sted midt imellem den stærkt højreorienterede værdipolitik og den stærkt højreorienterede økonomipolitik, og vi kan derfor ikke alle sammen få fuld plade i borgerlighedsspillet, når det er skåret ind til benet i et politisk fordelingsspøgsmål.

Nej til barnepigestaten

Jeg befinder mig i den mere »borgerlige« ende af DF. For mig har kulturen og værdipolitikken altid været vigtigere end den økonomiske politik, for det er der, de største udfordringer er lige nu. Økonomien kan man (næsten) altid rette op, det kan man sjældent med kulturen og værdierne, hvis de skrider. Derfor er der også andet end fordelingspolitik i dét at være borgerlig.

For mig handler det om en høj grad af personlig frihed med ytrings- og åndsfriheden, ejendomsretten, dannelsen og forståelse af den danske kultur, historie og det fundament, som man står på, at man har en social ansvarlighed og formår at tage hånd om dem, der er på kanten af samfundet, at man er ansvarsbevidst og tør træffe de svære beslutninger, når det gælder. Det er for mig centrale værdier i det at være borgerlig. Jeg bryder mig grundlæggende ikke om, at staten er for stor, og at man afleverer halvdelen af sin indkomst til den. At vi har en barnepigestat og mentalitet, hvor vi pådutter folk en masse, som bare gerne vil have hverdagen til at fungere.

Vi har alt for travlt med at tale om, hvad borgerlighed er frem for at udvikle og samles om det borgerlige. Dermed skaber vi incitamenter for opblomstringen af endnu flere borgerlige partier med snævre mærkesager, der kan vise sig i sidste ende at forhindre en fortsat borgerlig regering – paradoksalt nok.

Derfor ender det borgerlige Danmark ud med at ligne venstrefløjen for årtier siden, med massevis af partier med minimale forskelle. Det er ikke bare en demokratisk katastrofe, fordi befolkningen får sværere ved at følge med, og derfor falder af den politiske debat. Det kan også sende hele det borgerlige Danmark ud på en ørkenvandring, og så har vi for alvor tabt det næste årti.

Vi må erkende, at hvad der er borgerlighed for mig ikke nødvendigvis er det samme for dig. Når vi anerkender det, kan vi diskutere borgerligheden generelt og forme den for de næste årtier frem.

Det borgerlige Danmark spænder ben for sig selv. I kapløbet om at være de mest borgerlige, snubler vi kort før mål, fordi vi hellere vil stikke en kæp i hjulet på hinanden frem for at fremhæve, hvad der reelt er det gode ved borgerligheden og få flere med på vognen. Det bør være målet.