Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor politianmeldte vi Carmi Gillon

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere har kommenteret vor politianmeldelse mod den israelske statsborger, tidligere ambassadør Carmi Gillon. Bl.a. tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen beskylder os i sin blog 12. januar for at lave – som det hedder i overskriften – »Benspænd for en vanskelig fredsproces« og for at »lukke munden på den mand«. Synspunkterne gentages i en leder i Berlingske, »Tortur og dobbeltmoral«, som yderligere beskylder Inge Genefke for »dansk kulturel provinsialisme, når den er mest smålig«.

Tortur er den værste forbrydelse mod Folkeretten og det enkelte menneske – et magtmiddel brugt af de værste diktatorer. Derfor er tortur gennem en særlig konvention gjort til en af de værste forbrydelser mod menneskeheden, og det slås fast, at tortur aldrig må anvendes. Der er globalt et absolut forbud mod tortur.

FNs konvention mod tortur pålægger staterne en pligt til at retsforfølge torturforbrydere, hvorend de befinder sig. Og det tages internationalt alvorligt: EU har f.eks. bevillget flere millioner kroner til undervisning i Istanbul-protokollen, der vejleder læger og jurister i at anmelde evt. torturbødler for at de kan blive bragt for en domstol. Israel er ikke et specielt tilfælde, som hævdet i lederen i Berlingske – det er et land, hvor tortur, i lighed med andre stater, er forbudt, og hvor bødler skal stilles for en ret. Også selv om der foregår en fredsproces.

Vi, ATSF-fonden, mener, at det er en pligt at politianmelde enhver mistanke om eller tilfælde af tortur – også fordi Danmark derved kan leve op til sin forpligtelse til som stat at tilbageholde og i givet fald retsforfølge alle, hvis der er en begrundet mistanke for deltagelse i tortur.

Israel har haft mere end ti år til at indlede en retssag mod Carmi Gillon, som ikke alene har handlet i modstrid med Israels beslutning af 1999 med Landau-kommissionen om at forbyde den indtil da meget omfattende brug af tortur mod især palæstinensere i de israelske fængsler. At få retsforfulgt tortur i Israel synes – i vore øjne – at være en proces med endnu længere udsigter end den angiveligt igangværende fredsproces. Endelig er der hensynet til torturens ofre. For dem er det essentielt, at deres bødler stilles til ansvar – ellers er det ikke muligt at give dem oprejsning eller rehabilitering.

Dette er vor begrundelse for politianmeldelsen. Kort sagt er det vigtigt, at tortur retsforfølges i og af et retssamfund. Vores opfordring til at tilbageholde Gillon under hans ophold i Danmark er sket for at få retsforfulgt tortur. Vi vil ikke vurdere udsigterne eller processen for fred mellem Israel og Palæstina. Vi deler – naturligvis – ønsket om en varig fred, men både en fred og en fredsløsning skal baseres på Folkeretten og respekt for de basale menneskerettigheder, herunder det absolutte forbud mod tortur.

Vi har intet ønske om at begrænse Gillons ytringsfrihed. Tværtimod synes vi netop, at han skal ytre sig i en dansk ret, som vel netop er en del af »dansk demokrati«, som lederen omtaler. Med andre ord mener vi, at vores anmeldelse er en hjælp til den demokratiske retsstat, Danmark og til, at Danmark kan bidrage til, at tortur aldrig bliver gjort stuerent, eller at torturbødler går fri for straf.