Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor lukker de små virksomheder

Colette Brix: En skov af regler. Vi er ikke længere høvdinge i vores forretninger, vi er blevet til indianere, hvor lovgivningsmagten svinger pisken. Og den nye regering har annonceret, at det kun bliver værre.

Opsvinget skal sparkes i gang af de små virksomheder, det er her, der kan skabes mange arbejdspladser. Og så nytter det ikke at behandle firmaerne som malkeko for resten af samfundet. Man får ikke mere mælk, hvis koen mistrives. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye regering har som alle tidligere regeringer udpeget iværksætterne og de små virksomheder som vækstlaget i erhvervspolitikken, der skal skabe gang i økonomien, skaffe nye arbejdspladser og mere eksport. Det er der ikke så meget nyt i. I stedet ser vi, at de små virksomheder og forretninger lukker og slukker. Jeg skal ikke her klandre den nye regering eller vores nye erhvervs- og vækstminister, men komme med et indspark fra den virkelighed, som de små virksomheder befinder sig i.

Jeg har sammen med min mand drevet et agentur og en række forretninger i godt 25 år. Og så har jeg også været erhvervsordfører i Folketinget i ti år frem til valget i september. Det, der de sidste ti år har slået mig mest, er den manglende forståelse blandt vores folkevalgte i at drive en virksomhed. De fleste kommer fra lønmodtagersamfundet og overførselskulturen, hvor lønnen dumper ind ad brevsprækken hver måned. Her står man ikke op klokken 5om morgenen, eller arbejder i weekenden for at holde forretningen oven vande. Til gengæld går man meget op i hvilke rettigheder, som man har i kraft af funktionærlovgivningen, sygedagpengeregler, barselsregler, sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljølovgivningen. Det er der for så vidt ikke noget galt i, men hvis man brugte lige så mange kræfter i Folketinget på at forstå den selvstændigt erhvervsdrivende, og de problemer som man kæmper med hver dag, så ville vi for alvor få vækst i det danske samfund.

Desværre blev der ved valget endnu færre selvstændigt erhvervsdrivende og virksomhedsejere i Folketinget, hvilket er en katastrofe. Det øger kløften mellem det erhvervsliv, som vi alle skal leve af, og dem, der træffer beslutningerne. Jeg ville derfor ønske, at i hvert fald alle de nye folketingsmedlemmer bare én dag tog ud i en lille virksomhed for med egne øje at se, hvilke problemer der kæmpes med.

De vil se, at rigtig mange ejere overvejer at lukke forretningen pga. flere og flere forpligtelser og økonomiske byrder, som Folketinget hælder ned over hovedet på dem. Og det er også kommet fra en borgerlig regering, der har siddet ti år ved magten. I de ti år er det væltet ind med nye affalds- og miljøgebyrer, nye og højere bidrag til barselsfonde, praktikpladser, præmiebetalinger til arbejdsskade og sygdom. Oven i hatten er sygedagpengeperioden og antallet af G-dage fordoblet. Det koster meget på bundlinjen, skaber ufatteligt meget bøvl og gør det rigtig surt at være en lille arbejdsgiver. Derfor er det lettere at undvære en ansat eller to og så slide lidt mere i det.

Det er som om, at det er de små arbejdsgivere, der skal bære hele læsset, mens alle i Folketinget og i medierne er mest optaget af, hvilke nye rettigheder og gaver, som kan gives til lønmodtagere og personer på overførselsindkomst.

Det kan godt være, at det lyder som et surt opstød, men det kommer altså, når lovgivningsmagten bliver ved med at trykke os små virksomhedsejere hårdt på maven. Det gør ondt, og så lukker vi hellere forretningen i stedet for at ansætte den ledige arbejdskraft. Vi er ikke længere høvdinge i vores forretninger, vi er blevet til indianere, hvor lovgivningsmagten svinger pisken.

For vores vedkommende oplever vi, at vi betaler til fire ansatte, men ser kun tre. Den sidste ansatte er enten på sygedagpenge, gravid eller på orlov. Så vi skal faktisk tillægge hver lønudgift en tredjedel. Det er ikke noget, som de fleste politikere tænker over, når de trykker på den grønne knap i folketingssalen, når der gives goder ud til højre og venstre. Oveni dette skal vi udarbejde arbejdspladsvurderinger og rygepolitik, der aldrig bruges til noget. Ansætter vi flere, end hvad vi er i dag, skal vi også have en sikkerhedsorganisation på plads.

Det ville være rart, hvis tingene også kunne gå den anden vej. Som selvstændigt erhvervsdrivende betaler vi f.eks. for vores egen sygdom. Hvorfor ikke genindføre karensdagen, så de ansatte ligeledes betaler for deres sygdom - bare den første dag? Eller halvere længden af den periode, hvor arbejdsgiverne skal betale sygedagpenge, så vi kommer tilbage til de vilkår, som eksisterede, da den borgerlige regering tiltrådte i 2001?

Det sker nok ikke. Den nye regering har tværtimod annonceret, at det kun bliver værre. Nu skal vi også til at betale en arbejdsskadeafgift, selvom der ingen arbejdsskade er sket. Er man så uheldig at have en varebil, rammes man også af nye kørselsafgifter og i København af en betalingsring. Dertil en buket af forhøjede afgifter på bl.a. fedt og sukker. Som et sidste gok i nødden kommer der et loft for fradrag for at spare op til egen pension, som især vil ramme selvstændigt erhvervsdrivende, da de ofte sparer højere beløb op på kortere tid.

Jeg kan kun håbe, at den økonomiske krise får flere politikeres øjne til at åbnes for de problemer, som vi hver dag slås med. Ganske enkelt fordi det er os, som er malkeko for resten af samfundet. Man får jo ikke mere mælk, hvis koen mistrives.