Derfor har Løkke en chance for at blive siddende

Selvom et flertal i Venstre ønsker en ny formand, har Lars Løkke Rasmussen alligevel en god chance for at fortsætte i formandsstolen. Timingen er simpelthen forkert for de potentielle udfordrere.

Den borgerlige debattør, Amalie Lyhne, mener, at det borgerlige Danmarks krise skyldes manglen på et positivt projekt, der ikke er bange for at stå ved egen borgerlighed. Sara Gangsted

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Lars Løkke Rasmussen er en ekstremt dygtig politiker. Alle, der har været i selskab med den tidligere statsminister, ved, at han også er både begavet, sjov og ikke mindst dybt og oprigtigt engageret i at skabe de bedste løsninger for Danmark. Derfor ville han sidde solidt i sadlen som sit partis formand, hvis det ikke var for hans egne benspænd: Hans mange tåbelige og pinlige sager, hans utilregnelighed og ikke mindst hans manglende vilje til at lære af sine fejl.