Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor er Skat nødlidende

Skattetrykket satte rekord under regeringen Fogh, og det var i samme regeringsperiode, at problemerne med IT-inddrivelsessystemet EFI begyndte.

09debHenningTjørnehøj.jpg
HENNING TJØRNEHØJ,
Læs mere
Fold sammen

I DR2s tre udsendelser »Skeletterne i Skat« sendt i vinter fik man et kort glimt af Anders Fogh Rasmussen (V), skatteminister 1987 – 92 i Poul Schlüter-regeringernes decennium.

Man hørte Fogh sige: »Vi har verdensrekord med hensyn til at flå folk i skat«. Den rekord fik vi nu først i 2008, og den blev sat af ham selv som statsminister i VK-regeringen 2001-11, skønt han ellers havde lovet at sænke skattetrykket. Foghs højt priste »skattestop« dækkede i realiteten over gennemførelsen af 287 nye skatter og afgifter (Skatteministeriet okt. 2012), hvoraf de 231 ramte erhvervslivet. Jo, De læste rigtigt, kære læser.

Ikke desto mindre tyder de fleste meningsmålinger på, at et flertal af vælgerne er af den mening – at det især er Socialdemokratiet, som har hævet skattetrykket. Hvis lige så mange vælgere er lige så misinformeret om andre væsentlige politiske spørgsmål, er der jo ikke noget at sige til, at så mange stemmer så besynderligt ved valgene.

Også Lars Løkke Rasmussen (V) gav som bekendt under den seneste valgkamp et løfte om skattelettelser – et løfte, som han dog har måttet udskyde, og som han lige så lidt som sine borgerlige forgængere bliver i stand til at opfylde, bl.a på grund af modstand fra Dansk Folkeparti, skønt dette parti er vokset ud af Mogens Glistrups skattenægterparti, Fremskridtspartiet.

Fra september 1953 til januar 1968 styrede socialdemokratisk ledede regeringer landet. Det var i den periode, Danmark blev omdannet til et højt industrialiseret samfund. Der blev råd til at indfri de mange ønsker om øget velfærd, f.eks. udannelses-, sundhedsmæssigt og socialt. Men – det var ikke gratis.

Skattetrykket steg fra 22,6 pct. i 1954 til 32,3 pct. i 1967, og den borgerlige skattekritik steg tilsvarende. Under valgkampen i januar 1968 udtalte den efterfølgende VKR-regerings finansminister, Poul Møller (K), at skatterne nu havde »nået et bristepunkt«. Da VKR-regeringen måtte gå af efter kun ca. tre års forløb, var skattetrykket imidlertid steget fra 32,3 til 42,4 pct. altså lige så meget, som det var steget i de 14 år med S-ledede regeringer. Vejen var dermed banet for Glistrup – af de borgerlige.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

I sine ti år som statsminister satte Anker Jørgensen (S) kun skattetrykket op fra 41,7 til 42,8 pct., mens det i hans efterfølger Poul Schlüters (K) tiår for første gang nåede op over 50 pct. Da Anders Fogh Rasmussen i 1987 blev udnævnt til skatteminister, var han derfor meget utilfreds med, at Schlüter-regeringen mildest talt ikke havde levet op til sine løfter om at sænke skattetrykket og om at skære ned på den offentlige sektor, som han selv som statsminister gjorde til verdens største med nyansættelse af ca. 40.000 medarbejdere.

Ufatteligt, at Fogh kom til at stå som den mest tillidsvækkende politiker i mands minde på trods af, at han førte en politik stik modsat de minimalstats-liberalistiske holdninger, som han til overmål havde givet udtryk for i sit meget læste og fra borgerlig side stærkt hyldede skrift for minimalstaten og mod velfærdsstaten (1993).

Som skatteminister indledte Anders Fogh Rasmussen den affolkning af det, der i hans tid blev til Skat. I 1988 påtog han sig at iværksætte daværende finansminister Palle Simonsens (K) plan om at afskedige en tredjedelaf de ca. 15.000 ansatte inden for Skatteministeriets område, altså ca. 5.000 ifølge Foghs egen oplysning i bogen »År der forandrede«, som Told- og Skatteforbundet udsendte i 1994.

»Som skatteminister indledte Anders Fogh Rasmussen den affolkning af det, der i hans tid blev til Skat.« Arkivfoto: Skat Fold sammen
Læs mere

Men, hvorfor var det især skatteområdet, der skulle holde for? Fordi Skatteministeriet for Anders Fogh Rasmussen var at ligne ved »en socialdemokratisk blodsugningsmaskine« Og når Schlüter nu ikke var i stand til at beskære velfærdsstaten, ville Fogh gøre det ved at beskære skatteinddrivelserne – indtil han selv blev statsminister.

Det blev han som bekendt i 2001 med Kristian Jensen (V) som skatteminister i langt de fleste af årene. Kristian Jensen blev ansvarlig for overgangen til IT, det såkaldte EFI-system. I sin finanslov for 2006 regnede Fogh med at kunne spare helt op til 40 pct. af de ansatte i kraft af EFI. Men allerede i 2006 manglede der indkrævning af 20 pct. af det beskattede. I dag mangler der 78 mia. kr. Forsøgene med EFI-systemet fungerede ikke. Man kan ikke inddrive skat udelukkende ved IT. I mange tilfælde skal der jo foretages et skøn.

Skatteminister Kristian Jensen blev kaldt i samråd i Folketinget, men han fremhævede, at »det går den rigtige vej«. Det gjorde det imidlertid ikke. EFI-projektets endelige iværksættelse blev udsat hele tre gange: I 2008, 2009 og i 2010 – men fyringerne af ansatte i Skat fortsatte.

Det lykkedes ikke DR2 at få en samtale med hverken Anders Fogh Rasmussen eller Kristian Jensen. I stedet hentede man den nu fritstillede mangeårige departementschef i Skatteministeriet, Peter Loft, ind som »hovedsynderen« i forbindelse med overgangen til EFI. Loft fik bl.a. stillet spørgsmålet: »Der var seks-syv år, hvor du kunne have grebet ind, hvorfor gjorde du det ikke?« Lofts svar blæste i vinden. Men det var jo Fogh eller Kristian Jensen, der burde have svaret.

I november 2012 fik Skat ny direktør. Han så året efter ikke anden udvej end at sætte det ikke-fungerende EFI-system i gang, hvad der medførte noget, som kunne minde stærkt om det endelige sammenbrud for Skat. Fire ledende embedsmænd blev ofret, men ikke den nye direktør. I september 2015 besluttes det da omsider at droppe EFI. Det skete på baggrund af en rapport fra Kammeradvokaten, som konkluderede, at Skat straks burde indstille al automatisk inddrivelse foretaget via EFI, hvilket skete.

Men hvorfor skulle der gå næsten ti år, før denne fejlbehæftede IT-ordning blev opgivet? Og hvorfor har det ikke vakt den fjerneste opmærksomhed, endsige kritik, at såvel Anders Fogh Rasmussen som Kristian Jensen unddrog sig besvarelser af spørgsmål om deres ansvar for, at den skatteinddrivelse, som er nødvendig for opretholdelsen af det velfærdssamfund, som et stort flertal af folket ikke bare ønsker, men til stadighed også ønsker forbedret, i dag er mere end nødlidende?