Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor er jeg blevet Konservativ

"Konservative svar kan ikke udledes på forhånd af en ideologi. Konservatisme er nemlig slet ikke en ideologi, men et livssyn – eller snarere en livserfaring."

Kristian Ditlev Jensen Fold sammen
Læs mere

I dag har jeg meldt mig ind i Det Konservative Folkeparti.

Indmeldelsen er resultatet af en lang række samtaler og en masse læsning – som langtfra er slut endnu – men den er også resultatet af en personlig livslang udvikling, som altså i dag placerer mig her. Der er mange rent politiske grunde til, at jeg har valgt netop de Konservative efter lange overvejelser. En af dem er, at jeg synes, at der på den ene side er partier, som simpelthen er for populistiske, mens der på den anden side er partier, som er for lidt rodfæstede i virkeligheden, for historieløse eller bare lige lovlig gode garanter for nutidens galopperende dannelsestab.

Læs også: Oplysningsunderskud

Man kan være Konservativ på mange måder. Jeg opfatter i dag dybest set mig selv som højborgerlig. Jeg går ind for personlig frihed, men altid ledsaget af boglig visdom og moralsk tænkning. Jeg tror på, at Danmark er et evangelisk-luthersk land, og at den fortolkning af livet fortsat skal være den yderste ramme om vores samfund – som i øvrigt alle dage har været rummeligt og budt fremmede velkommen. Samtidig tror jeg på, at vi som mennesker skal have lov at styre os selv og have lov at tage et personligt ansvar.

Jeg tror på den kategoriale dannelse. Det henviser til den formelle dannelse, der betyder, at børn faktisk bliver opdraget, at vi taler ordentligt til hinanden, behandler kønnene lige, ikke generer sidemanden unødigt og så videre. Men jeg tror især på den materiale dannelse, som er etableringen af en større og større åbenhed, en ægte nysgerrighed over for verden, naturen, det metafysiske og Den Anden.

Vi kan kun tage imod visdom, hvis vi åbner os for den – og den åbenhed er noget, vi skaber gennem blandt andet undervisning og opdragelse og oplysning af hele befolkningen. I dag ved jeg også, at åbenheden i forhold til, nysgerrigheden over for og kærligheden til enhver fremmed kultur fra udlandet, spændende subkulturer fra USA og eksotiske asiatiske bud på psykologiske helhedsteorier i virkeligheden kun kan praktiseres ordentligt, hvis man har et sikkert ståsted dybt inde i sig selv. Jeg tænker tit på den konservative dannelse som en britisk dagligstue med en kinesisk vase på kaminhylden.

Læs også: Digter atter i verbal krig

Noget af det, man finder ud af, når man læser om konservatisme – eller når man, som jeg engang har gjort, bruger et halvt år på at skrive et teaterstykke om politik – er, at konservatisme slet ikke passer ind i den mudderkastning, som findes i dagens politik. Konservative svar kan ikke udledes på forhånd af en ideologi. Konservatisme er nemlig slet ikke en ideologi, men et livssyn – eller snarere en livserfaring. Vi forsøger i hvert enkelt spørgsmål at træffe en beslutning, der bunder i indsigt, i intellektuel åbenhed, og som altid, så vidt muligt, er næstekærlig.

Jeg har ingen aktuelle planer om at gå direkte ind i politik eller stille op for de Konservative, men under det kommende valg vil jeg støtte partiet og dets værdier. Jeg ønsker alle et godt folketingsvalg.