Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Derfor behandles svage ældre elendigt

»Befolkningen er blevet ældre, flere mennesker har kroniske sygdomme og flere lidelser på én gang. Afstanden til sygehusene er blevet større og antallet af sengepladser mindre.«

14DEBJYTTE-ROTHMANN-JOHANSE.jpg
Jytte Rothmann Johansen Fold sammen
Læs mere

Med overskriften »De absolut svageste får en elendig behandling« beskriver Berlingske i en forsideartikel, hvorledes de ældste og sygeste hyppigt genindlægges. Hovedkonklusionen er at uddanne de kommunale sygeplejersker til at behandle mere komplekse tilstande.

Som mangeårig praktiserende læge i Region Hovedstaden er jeg enig i, at de svageste patienter, vi har – plejehjemsbeboerne, de ældre og syge i eget hjem – i stigende grad svigtes, og mange gange ryger de ind og ud af sygehusene. Men løsningen – at uddanne sygeplejerskerne bedre – svarer til at sætte et hæfteplaster på en åben blødning fra en halspulsåre.

Sygehusene er blevet mere specialiseret og fragmenteret. Fra 2001 til 2014 er antallet af læger på landets sygehuse steget med 42 procent, det samlede antal af praktiserende læger i samme periode er faldet.

»Mini-sygehuse« skal forbedre hjælpen til de svageste ældre

Øgningen af lægeressourcer er således i de sidste mange år sket på sygehusene samtidig med, at ønsket har været, at patienter skal behandles hjemme og kun kortvarigt på sygehuset. Befolkningen er blevet ældre, flere mennesker har kroniske sygdomme og flere lidelser på én gang. Afstanden til sygehusene er blevet større og antallet af sengepladser mindre.

Men de syge og gamle med lungebetændelser, urinvejsinfektioner eller hjerneblødninger m.v. bliver ikke færre, slet ikke. Og det hjælper ikke, at de lægelige ressourcer i primærsektoren udtyndes. Disse patienter er ikke gode til selv at kræve ind, især ikke hvis de samtidig er socialt svage. Ofte kan de være for komplicerede til at behandle i eget hjem. Selv om behandlingen ikke nødvendigvis er kompliceret, kræver disse patienter intens overvågning og lægelig service.

Så uddannelsesniveauet blandt sygeplejerskerne i hjemmeplejen eller på plejehjemmet er ikke problemet. Snarere de færre sengepladser, de flere ældre og de hurtige udskrivelser, som betyder, at gamle, svage borgere ofte udskrives uden at være halvt eller helt færdigbehandlet. Faktisk synes jeg, at både de sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som jeg støder på som praktiserende læge i Birkerød, er kompetente, engagerede og ansvarlige.

Problemet er, at antallet af hjælpepersoner faktisk forhindrer, at der bruges tilstrækkelig tid på at hjælpe den gamle f.eks. i forbindelse med indtagelse af måltider. Problemet er også, at antallet af de praktiserende læger ikke matcher den stigende efterspørgsel på lægehjælp til gamle, multisyge og kronisk syge patienter.

Et særligt problem for de svageste borgere i Region Hovedstaden er akutbetjeningen, 1813. Jeg ser mange eksempler på, at de svageste patienter, borgerne på plejehjem, indlægges per telefon, når 1813 kontaktes. Eller søges ukvalificeret behandlet pr. telefon i vagtperioden. Jeg har set døende blive indlagt på sygehuset af årsager, som en læge med de rette kvalifikationer kunne håndtere på plejehjemmet. Jeg har set ældre patienter med forværring af kroniske sygdomme, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker indlæggelse, alligevel blive indlagt via 1813, fordi der ikke kunne sendes læger ud.

Hvis man ønsker at sætte ind over for det stigende pres på sundhedsressourcerne, må man identificere de reelle problemer. Et af de største, hvis ikke det største, er, at antallet af læger i primærsektoren trænger til et stort løft.