Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Der var engang en løve og et lam …

Velkommen til mit borgerlingske-nyhedsbrev #36, og der er ingen vej udenom i denne omgang: Det hele går op i en ny regering, og om den skal være en SV-regering, og jeg forsøger at give dig mit bedste bud på, hvad du skal holde øje med i den forbindelse. Det handler om baglande …

Allerede den første dag gik det samarbejde til løvens største tilfredshed … Og i dette tilfælde er løven ikke Venstre-løven. Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der var engang en løve og et lam, der besluttede sig til at samarbejde om at skaffe mad. Allerede den første dag gik det samarbejde til løvens største tilfredshed.

Jaja, jeg ved det, det er muligvis ikke ligefrem en lignelse af bibelske dimensioner, men det er formentlig tidlig torsdag morgen, når du læser denne udgave af mit borgerlingske nyhedsbrev, så jeg vil ikke udsætte dig for alt for komplicerede allegorier.

Hvorfor jeg valgte denne simple historie til at illustrere det, der kan blive resultatet, hvis Venstre og Socialdemokratiet ender i regering sammen. For i denne historie er løven for en gangs skyld ikke en Venstre-løve …

Og ender i regering er dét, de »måske« gør. Det lille »måske« er ikke min formulering, men Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensens, da han i mandags lod sig interviewe af TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, og her erklærede, at Venstre »måske« kommer til at danne regering med Mette Frederiksen som statsminister. Hvis altså, betonede han, Venstre kan få mere ud af sådan en konstruktion, end man gik til valg på at ville gennemføre sammen med blå blok.

Hvilket jo kan lyde lidt besynderligt: Hvordan skulle Venstre kunne få mere borgerlig politik gennemført med Socialdemokratiet end med de borgerlige partier? Men, men, men: Sådan er politisk logik en gang imellem, og noget tyder på, at Mette Frederiksen er villig til at gå meget langt for at blive opfattet som en anden Mette Frederiksen, end hun var i forrige valgperiode.

På den vis kan man jo godt forstå, at Ellemann tester hende af, så længe det giver mening.

Vendekåben

Mit bud er bare, at det snart holder op med at give mening. Årsagen skal findes i både Ellemanns og Frederiksens baglande.

Først Ellemanns: Mens han ved Venstres landsmøde for et par uger siden fik et mandat til at afsøge en bred regering, begynder betænkelighederne internt i Venstre nu at pible frem til offentligheden.

Berlingskes politiske reportere Mia Gleerup Fallentin og Søren Domino kunne således i denne uge fortælle, hvordan en stribe fremtrædende yngre Venstre-politikere er mere end skeptiske over for et fælles regeringsprojekt med Socialdemokratiet.

Louise Thomsen, V-gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, mener, at det er kortsigtet at gå i regering med S. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Øe.

Som Louise Thomsen, der er Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation, udtrykker det:

»Jeg er bange for, at det vil ende med at udvande Venstre. Folk vil ikke vide, hvem vi er, og hvad vi kæmper for, og jeg tror også, at folk vil have svært ved at se, at der reelt er et alternativ til Mette Frederiksen.«

Glæde over udsigten til en SV-regering er der heller ikke ligefrem hos Ellemanns blå (ex-)venner i den borgerlige blok, hvad Berlingske også allerede mandag kunne fortælle om. Lad os sige det på den måde, at der bliver brugt ord som »vendekåbe« og »et parti mindre i blå blok«, hvis samarbejde vil »ligge i ruiner«, mens vel ikke engang Ellemann kan blive sur over beskyldningerne om løftebrud. Det indrømmede han nemlig i TV 2-interviewet selv, at han er ved at begå. Så det …

Topskatten?

Hvorefter vi vender os mod Mette Frederiksens bagland, og det kan blive mindst lige så spændende, som Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, forleden causerede over. For en SV-regering kan ikke blive en realitet, uden at Mette Frederiksen mindst gør Ellemann rangen stridig som vendekåbe.

Hvis Venstre skal med i en regering med S, skal Venstre som sagt have markante indrømmelser, siger Ellemann. Også flere end Venstre gik til valg på at kræve. Men hvilke? Tjo, det kunne jo blandt meget andet være lempelser i topskatten eller en hævet topskattegrænse, der vil komme helt almindelige, inflationsplagede middelklassedanske familier til gode.

Men good luck til Mette Frederiksen med at gå hjem til sit bagland og sælge den, efter hun og hendes nærmeste S-topfolk i syv år har lydt som ekkoer af Anker Jørgensen. Det ulmer allerede i fagbevægelsen, hvor FHs formand, Lizette Risgaard, efterhånden lyder lige så begejstret for en SV-regering, som LOs formand Thomas Nielsen var det i 1978.

FHs formand, Lizette Risgaard, lyder efterhånden lige så lidt begejstret for en SV-regering, som LOs formand Thomas Nielsen var det i 1978. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bent K Rasmussen.

Løven og lammet

Grundlæggende er problemet med en SV-regering, at de to deltagende parter ikke er lige børn, der leger bedst. Mette Frederiksen er stærk og magtfuld. Jakob Ellemann-Jensen er svækket og relativt magtesløs. Han forhandler kun regering, fordi han ikke kan gøre andet: Blå blok er faktuelt set en forladt og afbrændt slagmark – et vidnesbyrd om ødelæggende interne kamphandlinger i en årelang borgerkrig, der ikke har efterladt sig noget alternativ til Mette Frederiksen som statsminister.

Desværre, for det ville dælme være dejligt at få en anden en af slagsen.

Men så ulige er de to, at løven givetvis vil æde lammet levende. Jeg ved, at folk selv meget tæt på Jakob Ellemann-Jensen ser sådan på det: Han får ikke en chance.

Det pikante er blot, at løven efterfølgende selv risikerer at blive ædt at sine egne.

Imens kan fædrelandet have spildt et eller to år med en dysfunktionel bred regering, der blev dannet for at løse Danmarks grundlæggende problemer og udfordringer blot uden at være i stand til det.

Jeg kan tage fejl, men derfor er mit bedste bud stadig, at det ender med et SV-kollaps allerede inden, det kommer så vidt. Det løser heller ikke Danmarks problemer, men man kan vel også lidt illusionsløst spørge, om nogen konstellation overhovedet vil kunne det, sådan som vælgerne endte med at sammensætte Folketinget ved valget 1. november.

Hvilket jo er en trist udgang på et nyhedsbrev midt i en hård vinter, men tiderne er ikke til at arbejde med illusioner.

Akutafdelinger i krise

Jeg bruger jo altid mit nyhedsbrev til dig på også at reklamere for noget af alt det andet gode, Berlingske giver dig.

Og godt er, når det handler om journalistik, en gang imellem dårligt nyt. Som skal frem for at gøre ting bedre. I den seneste måned har Berlingskes journalister Flemming Steen Pedersen og Mikkel Fyhn Christensen således gravet voldsomme problemer frem på akutafdelinger på Sjælland, både i Holbæk og nu også i Nykøbing Falster, hvor patienter har haft grumme oplevelser med et sundhedssystem, der simpelthen ikke fungerer til patienternes bedste.

Anne Højholt blev sendt hjem fra skadestuen med en forkert diagnose. Få timer senere var hun tæt på at dø af en hjertesygdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

En mand, Ib, måtte sidde på en stol i syv timer på akutafdelingen i Holbæk og hoste ni poser blod op, før han fik hjælp.

En kvinde, Anne Højholt, blev sendt hjem fra akutafdelingen i Nykøbing Falster med lidt penicillin i tasken, selv om hun var askegrå i hovedet og havde smerter i brystet. Et døgn senere lå hun på Rigshospitalet i behandling for en alvorlig hjertelidelse.

Målet med at bringe den slags grufulde beretninger er ikke at udpensle folks ulykker. Men at pege på, hvor ting ikke fungerer – så de kan komme til at fungere. Derfor fortsætter Berlingske afdækningen af akutafdelingerne.

Gå din egen vej

Hvorved vi er nået til enden af mit nyhedsbrev, der altid indeholder en sang.

Der er to grunde til at bringe præcis den sang, jeg har valgt, netop i denne uge. Dels døde sangeren og sangskriveren Christine McVie forleden. Hun var som bekendt mangeårigt medlem af Fleetwood Mac.

Dels tror jeg, at titlen på ugens sang, »Go Your Own Way«, fra millionsælger-LPen »Rumours« fra 1977 meget vel kan ende som overskriften på regeringsforhandlingerne mellem Venstre og Socialdemokratiet. Og hvis det går anderledes, så er jeg tilbøjelig til at mene, det burde være overskriften på en SV-regering, der meget vel kan ende med at være lige så dysfunktionel og intrigant, som Fleetwood Mac var internt i sin storhedstid. Hvilket ikke siger så lidt!