Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Der må ryddes op i et sygt system af cigarkasser

Foto: Picasa 2.6. Rundkørselkunst i Skive
Læs mere
Fold sammen

Det er enorme beløb, der hvert år udlignes mellem landets kommuner. Sidste år var det omkring 85 mia. kr., der flød til kommunerne i forskellige udlignings- og tilskudssystemer. Og strømmen går hovedsagelig fra de velhavende kommuner i hovedstadsområdet til den københavnske vestegn og kommuner i danske yderområder.

Det danske velfærdssamfund er i forvejen præget af en enorm omfordeling over skatten gennem generøse overførselsindkomster og gratis velfærdsgoder, der er tilgængelige for alle. Oveni lægger man et kommunalt udligningssystem, som betyder, at de penge, der opkræves i en del af landet, sendes til en anden. Som Berlingske beskrev torsdag på baggrund af en analyse fra Danmarks Statistik, så er syv kommuner nettobidragydere, mens de øvrige 91 modtager penge i det store komplicerede omfordelingscirkus.

Intentionen med systemet, som er at skabe en nogenlunde ensartet offentlig service i hele landet, er rigtig. Det vil være svært som land at leve med offentlige skoler, ældrepleje, daginstitutioner og veje, der er meget bedre nogle steder end andre. Men systemet er sygt og drevet alt for vidt. Dels fordi det er umuligt at gennemskue for de fleste borgere og politikere. Dels fordi det har en række virkninger, som er direkte skadelige.

Når systemet er så uigennemskueligt, betyder det, at myterne har frit løb. Hvad går milliarderne fra Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og andre kommuner i virkeligheden til? Går de til at opføre dyre kunstværker i jyske rundkørsler samt svømmehaller, idrætsanlæg og kulturhuse, som man i de kommuner, der betaler gildet, ikke selv har råd til? Svarene blæser i vinden, og slagsmålet om, hvad der er retfærdigt, kan fortsætte, uden at nogen kan gennemskue et system, der tager højde for alt fra antallet af ældre, ledige, sociale forhold og meget mere.

En af de ting, som systemet ikke tager højde for, er leveomkostningerne til eksempelvis boliger. Det er ikke retfærdigt, at de velhavende kommuner tvinges til at sætte skatten og grundskylden op, så politibetjente og skolelærere og andre med almindelige indkomster ikke har råd til at bo der. Og det er langtfra den eneste skævhed. Det skriger til himlen, at der i nogle kommuner reelt ikke er noget incitament til at skabe vækst, udvikle erhvervslivet og tiltrække gode skattebetalere, fordi de ekstra indtægter for langt hovedparten sendes over kommunegrænsen. Endnu et grotesk eksempel er, at det i de velhavende kommuner bedre kan betale sig at sætte takster og brugerbetaling i vejret, fordi det er indtægter, der i modsætning til skatten tilfalder kommunen 100 procent.

I det nye år går regeringen i gang med en revision af den kommunale udligning på baggrund af et udvalgsarbejde, der afsluttes snart. Et væsentligt motiv for revisionen må være at gøre det langt mere enkelt og gennemskueligt, så alle kan se, hvilke veje deres skattekroner tager, og om systemet er retfærdigt. Derudover er det vigtigt at luge ud i alle de uhensigtsmæssige og skadelige virkninger af udligningssystemet. Den voldsomme udligning er gået for vidt, og betyder reelt, at kommuneskatten og dermed det lokale demokrati mister sin betydning.