Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Der findes en joke om Folkemødet, som for længst går på krykker

»Men stærkere ville det nu være, hvis det blev stedet, hvor politikerne åbnede nye, spændende dagsordener.«

Tom Jensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens disse linjer læses, sidder jeg formentlig i en bus eller på en færge på vej mod Allinge for igen – for mit vedkommende for tredje gang – at deltage i Folkemødet. Der findes om denne begivenhed en joke, som forlængst går på krykker: At Folkemødet har alt, hvad det politiske hjerte kan begære. Bortset fra folket. At det alene er en fætter-kusinefest mellem politikere, kommunikationsfolk, organisationer og mediefolk, en lukket fest, hvor fadøllet flyder, og netværk dyrkes.

Det er det også, kan jeg hermed afsløre. Men særligt sidste år var der nu også masser af folk. Tusindvis af mennesker trak rundt mellem telte og boder, bumpede bardus ind i politikere, fik sig en diskussion med dem – eller hørte dem og andre deltage i debatter rundt omkring ved den hyggelige havn i Allinge, der danner en idyllisk ramme om Folkemødet. Egentlig tog man derfra i fjor ganske opløftet ved tanken om et demokrati, der trods alt er så åbent, at folk og magthavere kan tøffe rundt mellem hinanden i al fredsommelighed og udveksle tanker og synspunkter.

Læs også: Folkemødet har fået folkets blå stempel

Alligevel er der nogle omstændigheder, som indtil videre har været uforløst ved Folkemødet; og formentlig også vil være det i år. Nu må vi se... For det første ér det både en styrke og en begrænsning, at begivenheden finder sted på Bornholm. Styrken er så at sige øde ø-effekten. Man er fælles om at drage til et hjørne af landet, man ikke bare lige kommer til eller fra. Det tvinger både folk og magthavere til (medmindre de er lokale) at deltage i mere end blot et par tilfældigt forbipasserende timer. Hvilket giver arrangementet en god del af sin særlige karakter. Men placeringen er også en begrænsning. Der er kapløb om overnatningsstederne. Priserne synes at blive skruet væsentligt op fra år til år. Og ydermere er der hele transportsituationen, som i år er forværret i kraft af nedlæggelsen af den færgerute, der tidligere år har bragt mange mennesker fra Sydsverige direkte til Allinge. Er det vigtigt? Ja, lidt. For infrastrukturen er jo ganske enkelt en barriere for, at Folkemødet kan blive endnu mere folkeligt, end det var sidste år. Der er simpelthen en grænse for, hvor mange der kan nå frem.

Læs også: Ekspert: Politikere bedre end deres rygte

Derudover er spørgsmålet, om Folkemødet ligger på det rigtige tidspunkt af året. En placering i august kunne være en overvejelse. Sagen er, at mødet i sin eksisterende form er placeret netop, som den politiske sæson er forbi. Afslutningsdebatten i Folketinget fandt sted for to dage siden. Der er stadig reformforhandlinger, der kan tænkes landet under selve Folkemødet, som tilfældet var i fjor, hvorved begivenheden kan gøres til afsæt for egent-lige politiske nyheder. Men stærkere ville det nu være, hvis det blev stedet, hvor politikerne åbnede nye, spændende dagsordener. Det sker imidlertid ikke på et tidspunkt, hvor politikerne synes at være lige så udmattede efter en hård og lang sæson som de stakkels udpinte fodboldspillere, der i dag indleder kampen om VM... Men når det er sagt – så vil der givet også være masser at glæde sig til på årets Folkemøde.

Berlingske planlægger i år en intensiv digital dækning, der forhåbentlig kan være med til at gøre begivenheden levende og nærværende også for de mange, som ikke deltager selv.

Godt Folkemøde!