Der er noget uhyggeligt, vi skal tale om i 2022

I 2022 ønsker jeg mig, at vi begynder at tale om ubevidst bias. I erhvervslivet er man allerede i gang, og det giver visse aha-oplevelser, når det gælder måden, kønnene opfatter hinanden på.

Hvis ikke vi bliver udfordret i de ubevidste fordomme, vi har over for mennesker og situationer, kommer vi nemt til at køre fast i den samme rille, mener Karen Bro. Niels Ahlmann Olesen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

2021 blev året, hvor vi begyndte at tale om magt på en anden måde. Vi sondrede mellem den formelle og den uformelle magt, fokuserede på ulige magtforhold og krævede en mere ansvarlig og professionel håndtering. Den samtale er kun lige begyndt og bør trække mere med sig.