Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

På den ene side misunder jeg statsminister Mette Frederiksen, at hun får mulighed for at møde præsident Donald Trump, når han kommer til Danmark. På den anden side tænker jeg, at jeg nødigt ville være i samme situation. Trump er så særegen, at det må være en oplevelse at opleve ham på nærmeste hold. Samtidig er han så uberegnelig, at man må forberede sig på noget, der hurtigt kan blive rigtigt underligt.