Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Der er intet i vejen med symbolpolitik som burkaloven

Kuzma Pavlov Fold sammen
Læs mere

De seneste dage har burkadebatten været øverst på dagsordenen. Mens meget tyder på, at vi snart får et forbud mod burka og niqab, kritiseres det af mange for at være indholdsløs symbolpolitik. Senest har Konservativ Ungdoms næstformand – Caroline Møller Jensen (CMJ) – i denne avis kritiseret det planlagte forbud.

CMJ indleder indlægget med at begræde, at de Konservative ikke er liberale. Det er fuldkommen rigtigt, og det er vi mange, der er glade for. Konservative skal ikke være liberale, men konservative. Konservatismens og liberalismens verdensopfattelser ligger langt fra hinanden.

Mens »frihed« er liberalismens omdrejningspunkt, må konservatismens ditto snarere være »orden«. Og mens mange liberale tydeligvis primært kerer sig om mænds frihed til at pakke deres kvinder ind, bør enhver konservativ kunne se, at det er dybt skadeligt for den offentlige orden, når middelalderlige mørkemænd importerer middelalderlige traditioner til vores vestlige samfund. Når CMJ skriver, at de Konservative har svigtet, mener hun i virkeligheden, at de er holdt op med at være liberale. For et konservativt parti kan det næppe kendetegnes som et svigt.

Naturligvis lever vi i et frit land, men heri ligger ikke en ubegrænset frihed – heller ikke religionsfrihed. Friheden hører op, hvor den offentlige orden begynder, hvilket er en grundlæggende forudsætning for religionsfriheden i Grundloven. Og netop fra denne orden kommer vores høje grad af frihed.

Den kommer ikke fra en total relativisme, hvor man har ubetinget frihed til at gøre, som man lyster. Hvis du kommer til Danmark for at indordne dig, skal du være velkommen, men kommer du i den tro, at du har frihed til at pakke kvinder væk fra omverdenen, kan du for min skyld få en returbillet og et indrejseforbud.

En mindst lige så hyppig kritik mod forbuddet er, at det kun er symbolpolitik. Det er svært at se, hvordan det hænger sammen. Tildækning strider imod den offentlige orden, så det forbyder vi. Præcis som vi forbyder, at man går nøgen rundt på gågaden eller lader sit vand i Storkespringvandet. Det er helt konkret og håndhævelig politik.

Alle forbud sender naturligvis et symbol om, at en bestemt form for adfærd er uønsket og virker på denne måde præventive. Når vi forbyder dig at lade dit vand i Storkespringvandet, er der nok en god chance for, at du ikke gør det, og når vi forbyder dig at gå tildækket, regner vi med, at du holder op med det. På denne måde er alle forbud symbolpolitik. Det er der intet i vejen med.

Det er naturligvis klart, at et forbud af burka og niqab ikke løser alle problemer med et trylleslag. Der skal langt flere og mere drastiske midler til. Men ligeledes er der brug for lovgivning, der sender et signal om, hvilket samfund og orden vi ønsker i vores land. Den slags symbolpolitik er hverken skadelig eller tåbelig. Den er en manifestation af, at vi har en samfundsorden, vi ikke agter at give køb på, men som vi tværtimod vil integrere vores tilflyttere ind i.