Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Der er håb endnu - eller er der?

Ulrik E. Fink: Tror politikerne kun, at danskerne kan håndtere at træffe selvstændige og rigtige beslutninger, når vi er på arbejdspladsen, og at al viden og tankekraft forsvinder, så snart vi agerer i den private sfære?

Hvorfor må voksne ikke selv bestemme, om de vil ryge en cigaret? Den detailregulering af det danske samfund, som mange politikere tydeligvis ønsker, står i skærende kontrast til den udvikling, som er foregået på størstedelen af landets arbejdspladser igennem de sidste mange år. Arkivfoto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere politiske ungdomsorganisationer er nu gået sammen om en fælles erklæring der fortæller, at de pågældende politiker-spirer aldrig vil forbyde rygning. Erklæringen kommer i kølvandet på udtalelser fra den radikale sundhedsordfører, der ønsker et totalt forbud mod rygning. Jeg hører uden tvivl til det meget lille mindretal af danskere, der aldrig har røget en cigaret, men ikke desto mindre er jeg glad for ungdomspolitikernes initiativ. Modsat den radikale ordfører, har jeg nemlig den holdning at der må være grænser for, hvad staten skal blande sig i, og at borgerne er selvstændige individer, som kan og skal tage vare på deres egen tilværelse. Desværre ligger mange Christiansborgpolitikerne - på tværs af partierne - i en række sammenhænge på linje med den radikale ordfører, og har år efter år konsekvent øget det statslige formynderi.

En analyse fra Cepos, der blev offentliggjort i efteråret 2011, viser således, at Folketingets partier fra 1997-2011 har fremsat flere end 1.200 lovforslag og beslutningsforslag, der påbyder eller forbyder private borgere eller virksomheder at handle på en bestemt måde. Det høje antal af forslag til nye forbud og påbud matcher meget godt det faktum, at der i 2010 blev vedtaget omkring 100 procent flere love og bekendtgørelser end for 20 år siden. Den detailregulering af det danske samfund, som mange politikere tydeligvis ønsker, står i skærende kontrast til den udvikling, som er foregået på størstedelen af landets arbejdspladser igennem de sidste mange år.

På arbejdspladsen får vi således mere og mere frihed i form af, at flere og flere virksomheder og organisationer, både private og offentlige, implementerer organisationsformer, der giver de ansatte større ansvar og mere frihed. I de mest succesfulde og bedst fungerende virksomheder har der i de sidste mange år været en klar erkendelse af, at den primære kilde til opfindelser, forbedringer og ændringer er de ansatte i virksomheden, og hvis man skal udnytte det store potentiale hos de ansatte, så er det en god ide at give vide rammer for, hvordan forskellige arbejdsopgaver kan udføres.

Når virksomheder i dag skal tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere, er personlig læring og udvikling samt en høj grad af frihed til at præge og påvirke sit jobindhold oftest nogle af de parametre, som betyder allermest, og ikke mange ønsker i dag at være i virksomheder, der fastholder stive regler og fastlåste organisationsformer.

Politikerne lader til at være enige med virksomhederne i, at det, der skal sikre Danmark fremadrettet i høj grad, er videnserhvervene og vores evne til at tænke nyt og kreativt, men det virker besynderligt at man konstant apellerer til selvstændighed og nytækning når folk er på arbejde, mens man omvendt ønsker at detailregulere alle de ting vi foretager os, når vi forlader arbejdspladsen. Tror politikerne kun, at danskerne kan håndtere at træffe selvstændige og rigtige beslutninger når vi er på arbejdspladsen, og at al viden og tankekraft forsvinder, så snart vi agerer i den private sfære, eller hvad er ræsonnementet mon bag denne Dr. Jekyll/Mr. Hyde- tilgang til tingene?I tidens løb har der været mange folketingskandidater og unge politikere der har haft en klar målsætning om, at tingene skulle ændres, men det er tydeligvis aldrig rigtig lykkes for nogen at få gjort op med den stigende regulering.

En af grundene kunne være, at der er forbløffende få folketingsmedlemmer, der har prøvet at have et længerevarende arbejde i det private erhvervsliv og været med til at udvikle organisationer til at kunne levere videnstunge ydelser og produkter, og derigennem har set hvad det kræves organisatorisk og ledelsesmæssigt for at kunne lykkes med dette. Det hænger naturligvis sammen med at langt størstedelen af folketingskandidaterne, og dermed også folketingsmedlemmerne, rekrutteres fra interesseorganisationer, partiernes ungdomsafdelinger eller fra offentlige erhverv, og dermed i høj grad skoles til at agere på samme måde som de politikere, de skal afløse.Med dette in mente er jeg fortsat skeptisk overfor, om den næste generation af politikere virkelig har modet og ideerne til at gøre op med den nuværende detailregulering, men jeg håber det inderligt, for jeg er ikke i tvivl om, at det er nødvendigt, hvis Danmark også fremover skal være et velfungerende samfund.

På sigt er det ikke nok at bede danskerne om kun at tænke selvstændigt, tage ansvar og komme med nye ideer i halvdelen af deres vågne timer; ide-genereringen og ansvarligheden skal ende som en fuldtidsbeskæftigelse, uanset om man er på arbejde eller ej.