Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Der er brug for større åbenhed i Forsvaret

Fyring. Med fyringen af den kritiske oberst sender forsvarschefen og forsvarsministeren et kraftigt signal til andre i Forsvaret om, at de skal klappe i, hvis de ønsker sig en videre karriere i systemet.

Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I denne uge har vi set en ubehagelig sag i Forsvaret, hvor en kritisk skolechef på Hærens Officersskole er blevet fyret for at sige sin mening. Det er en ubehagelig sag, fordi der er brug for åbenhed og debat i Forsvaret netop nu, hvor forsvarsforliget fra november 2012 afføder så store ændringer.

Sagen er jo, at forligsbeslutningerne kan implementeres på mange måder. Hvis de folk, der besidder specialistviden, ikke må ytre sig om væsentlige spørgsmål, så risikerer vi at komme frem til dårligere løsninger end vi ellers ville have gjort.

Med fyringen af den kritiske oberst sender forsvarschefen og forsvarsministeren et kraftigt signal til andre i Forsvaret om, at de skal klappe i, hvis de ønsker sig en videre karriere i systemet.

Det er ikke en måde at få det danske forsvar til at bevare sin kvalitet i fremtiden.

Hvis en skolechef ikke må gøre opmærksom på sine bekymringer for, om danske officerer i fremtiden bliver lige så gode til at lede deres soldater, som de er i dag, - ja, så risikerer vi at få dårlige ledere og dermed flere tab i fremtidens krige. Det er stærkt bekymrende.

For vores soldater skal ikke sendes ud i krig uden at have den bedste uddannelse og den største sikkerhed for at komme levende og sejrrigt hjem fra krig. Alt andet er uansvarligt.

Der er i sagen ikke noget, der tyder på, at obersten bliver fyret for udygtighed eller illoyalitet. Det er simpelthen selve den kritiske og bekymrede holdning til den kommende uddannelsesstruktur, der er grundlaget for fyringen. Men hvem kan være bedre til at implementere en svær beslutning end netop en dygtig og bekymret specialist? Jubeloptimisten vil formentlig falde i de fleste huller uden at se dem, mens den kritiske realist ser dem på forhånd og går udenom.

Spørgsmålet er, om fyringen af chefen for Hærens Officersskole er et led i en kæde af forhold, der alle svækker det professionelle, militærfaglige islæt i Forsvaret og styrker den politiske og djøficerede dagsorden. Den der prioriterer økonomisk effektivitet over militærfaglig kvalitet.

Vi har jo set sagerne med papkassenotatet, hvor Forsvarets øverste ledelse blev mistænkeliggjort, hvorefter der kort efter kom et forslag om at svække den øverste militærfaglige ekspertise i Danmark ved at nedlægge Forsvarskommandoen og sammenlægge den med Forsvarsministeriet. Før det blev også udnævnelsen af forsvarschefen yderligere politiseret. Tendensen mod politisering og djøficering risikerer at svække kvaliteten i Forsvaret.

For halvandet år siden skrev 53 unge officerer en meget kritisk kronik i Berlingske, hvor de anklagede Forsvarets øverste ledelse for at svigte officeren på jorden. De følte ikke, at der var opbakning til dem, når de skulle tage svære og livsvigtige beslutninger i felten. Det var et opløftende og modigt opråb fra de folk, der ved, hvor skoen trykker. »Hvorfor vælger nogle chefer den nemme løsning, nemlig at skynde sig at vaske hænder, i stedet for at bakke op om den fører, der - i chefens ånd ude på jorden - udfører den farlige del af den mission, der er udstukket af vore politikere?«

»Så chefer, stram op og vær jeres ansvar bevidst. I er ikke blevet chefer med personelansvar som et bump på vejen til en ekstra stjerne - I er chefer for at gøre en forskel og løse en opgave under ekstreme forhold.«

Man må sige, at obersten fra Hærens Officersskole i den grad har lyttet til de unge officerer og været sig sit ansvar bevidst. Der burde lyttes til ham. Og hele systemet burde gøre som de unge officerer lagde op til: begynde at debattere forholdene i Forsvaret mere åbent, så de selv og politikerne får et bedre grundlag for at tage de rigtige beslutninger.

Den nye forsvarsminister har for nylig skrevet om nødvendigheden af ytringsfrihed i Danmark. Det ser ikke ud til at han mener, at den frihed omfatter hans egne ansatte. Det er pinligt, og det er ikke godt for Forsvaret og for vores soldaters sikkerhed. Og det gør det næppe lettere at rekruttere unge mennesker til en uddannelse i Forsvaret. Der er derfor al mulig grund til i realiteten at tillade den åbenhed, som Forsvarets top har talt om tidligere, i stedet for at lade det være tom teatertorden. Det vil gavne Forsvaret og dermed Danmark mest på lang sigt.