Dennis Kristensen: Selvfølgelig skal vi sende raske mennesker på pension

Et samfund, der ikke stræber efter at sende mennesker på pension, mens de er raske og rørige og har mulighederne for det gode seniorliv, er et mentalt fattigt samfund.

»Skal den universelle ret til folkepension være retfærdig, så skal Arne og de øvrige, der startede tidligst i job, kunne tjekke tidligere ud fra arbejdsmarkedet for at kunne få nogenlunde det samme antal pensionistår som de højtuddannede,« skriver Dennis Kristensen. Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I de kommende uger vil vi høre et budskab igen og igen. Fra dem, der har deres på det tørre. Dem, der har oplevet globalisering, stigende ulighed og et liv i overhalingsbanen som deres udgave af El Dorado – sagnlandet hvor kongen hver dag lod sig dække af guldstøv. Og dem, der har nok på kistebunden til selv at bestemme, hvornår de ikke længere vil arbejde.