Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den svenske trykkoger

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ved at ske noget i Sverige. Forhåbentlig. Hvor dybt den nye åbenhed i debatten om udlændingespørgsmål stikker, kan være svært at afgøre. Men når selv venstrefløjsikonet og krimiforfatteren Jan Guillou i en kronik i Aftonbladet beskylder venstrefløjen for fornægtelse, og for i mange år ikke at ville erkende den undertrykkelse af kvinder og religiøs fundamentalisme, som trives i muslimske miljøer, så er det for alvor et tegn på, at forandringens vinde blæser over det politisk korrekte broderland. Det er også på tide. Den tidligere og nuværende regering har med sin accept af muslimsk masseindvandring sat gang i et kulturelt og økonomisk eksperiment med det svenske samfund, som den ikke længere kan overskue. Og problemerne hober sig op.

Det mindste, man som ansvarlige medier og politikere kan gøre, er at se de enorme udfordringer i øjnene og adressere den udbredte frygt og bekymring, der er i den svenske befolkning. Men i angst for at blive slået i hartkorn med det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna har venstrefløjen set gennem fingre med formørkede muslimske skikke og intolerance, og man har undladt at sætte effektivt ind for at forhindre unge radikaliserede svenske muslimer i at rejse i krig for Islamisk Stat. Mener Jan Guillou, som med god ret kunne have taget resten af de etablerede partier og medierne med i sin kritik, hvor han ligefrem fremhæver den danske og britiske indsats over for radikaliserede unge.

Den systematiske undertrykkelse af islamkritiske stemmer og mangel på debat om indvandringens konsekvenser har forvandlet det svenske samfund til en trykkoger, som truer med at eksplodere når som helst. Sverigedemokraterna, som chokerede det svenske politiske establishment ved at få 13 procent af stemmerne ved valget for et år siden, ligger i en måling nu på over 23 procent. Det parti, som ingen af de andre vil have noget med at gøre, kan altså blive Sveriges næststørste efter de regerende Socialdemokraterna. Hvis de borgerlige partier nogensinde skal gøre sig håb om igen at kunne danne regering i Sverige, er de nødt til at alliere sig med Sverigedemokraterna på den ene eller anden måde. Det vil være godt for både Sverige og den borgerlige opposition, som har bundet sig selv ind med en absurd parlamentarisk aftale om, at Sverigedemokraternas stemmer ikke tæller med.

Det frygtelige dobbeltmord i Ikea i Västerås har skabt et begyndende opgør med fornægtelsen, og flere debattører og politikere stiller nu åbent spørgsmål ved den svenske indvandringspolitik. Tilstrømningen til Sverige er så stor, at man ikke har en chance for at integrere de mange flygtninge. Ghettoer og parallelsamfund med egne regler og religiøs undertrykkelse findes i alle svenske storbyer. Tidligere statsminister Fredrik Reinfeldts budskab til svenskerne i valgkampen sidste år om at »åbne deres hjerter« for de mange nye indvandrere var en hån mod almindelige svenskere, som oplever kriminalitet og vold i indvandrermiljøerne og kan følge en integration, som slet ikke fungerer. Troen på, at de mange flygtninge, som har vist sig svære at integrere på arbejdsmarkedet, inden for en overskuelig årrække kan skabe højere vækst i Sverige, virker alt for optimistisk.