Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den solide borgerlighed har brug for et stærkt DR

Hvis der er politiske kræfter, som har brug for et stærkt DR, er det den solide borgerlighed – det Danmark, der vil værne om troværdig folkeoplysning, tilstræbe objektivitet i nyhedsdækningen, en fair debatkultur, det danske sprog og dannelse, mangfoldighed i kulturdækningen, internationalt udsyn og den sammenhængskraft, som transmissioner af nationale begivenheder fra folketingsvalg til fodboldlandskampe skaber.

Derfor handler de kommende medieforligsforhandlinger om meget, meget mere end licensopkrævning, kanalantal, public service-puljer og »Bagedysten« kontra »Liebhaverne«.

År tilbage var så det sikkert som amen i kirken, at der ved frokostbordet mandag blev talt om søndagens TV-drama afsnit 4. Sådan er det ikke længere – desværre!

I dag er den slags nærmest forbudt tale, for én er kun kommet til afsnit 3, en anden har allerede set afsnit 5, en tredje så et andet drama på den konkurrerende danske TV-kanal, en fjerde en film på Netflix osv. Så vi nøjes med at tale om vejret og maden.

Og hvad så? Det illustrerer vel blot, at med udviklingen – dette fantastiske begreb, udviklingen – er DR blevet inderligt overflødig? Og hvad er bedre end det »frie« valg på Netflix og HBO, hvor man selv vælger – eller gør man? Ingen skal bestemme, hvad jeg har brug for at se, og når det er tilfældet, skal det så sandelig heller ikke stilles til rådighed for andre – eller hvad?

For mig er det ikke en demokratisk katastrofe, hvis DR – som andre statslige institutioner – pålægges produktivitetsforbedringer. Og der er helt sikkert penge at spare i DR, hvis en ny bestyrelse og direktionen får i opdrag at fokusere på færre kanaler, sanering af mellemlederlag og koncentrere sig om det, DR er bedst til, nemlig troværdig journalistik, nationale begivenheder og meningsfuld underholdning.

Det kommer til at koste DR seere og lyttere at droppe et par kanaler, at droppe »X Factor« (som allerede besluttet), at sende færre mad- og boligprogrammer, at undlade konkurrence med TV2 om Tour de France, samsende DRs nyhedsudsendelser på flere kanaler, og hvad man ellers kan forestille sig af besparelser. Det kan på sigt også svække DR, hvis DRs digitale aktiviteter begrænses af hensyn til dagspressens overlevelse.

Men hvad er alternativet? Der er ikke politisk flertal og ej heller folkestemning for at frede DR. Tværtimod har vor vigtigste kulturinstitution desværre selv bedt om de »dummebøder« oven i produktivitetsgevinster, som nu skal indløses. Men det bør ikke føre til ideologisk betingede hævntogter mod DR på et tidspunkt, hvor vi måske aldrig før har haft så megen brug for et stærkt DR til at imødegå falske nyheder og tilbyde dansk underholdning med indhold end netop nu.

Med andre ord: Lad os få et politisk bredt, økonomisk moderat og også meget gerne langvarigt medieforlig med den omlægning af licensen til en public service-skat, som også kan blive til fordel for øvrige danske medier. Et nationalt kompromis.

John Wagner er uddannet journalist, tidl. generalsekr. (K) og nu adm. direktør.