Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den skjulte kulturarv

I dag er en stor del af den danske kulturarv faktisk skjult. Den »gemmer« sig på rådhuse, på institutioner, slotte og herregårde rundt om i landet, og selv om værkerne er så gamle, at de ikke længere er underlagt copyright, og vi alle har ret til at se dem og bruge kopier af værkerne, er der ikke andre end de personer, som har deres gang på de pågældende lokaliteter, der har glæde af dem.

Eksempler:

• 23 malerier af Janus la Cour i Aarhus Kommunes varetægt, og heraf en del på Aarhus Rådhus.

• Hans Smidths maleri »Interiør fra en Bondestue« på Viborg Katedralskole.

• Bertha Wegmanns portrætmaleri af Grevinde Krag-Juel-Vind-Frijs på Frijsenborg Gods.

Selv i de tilfælde, hvor en fotograf stiller frivilligt op, og således donerer sin tid og sin kunnen til almenvellet, sker det, at værker alligevel ikke kommer offentligheden til gode. Fx ønsker man ikke at åbne dørene til Frijsenborg Gods, så ovenstående maleri kan blive fotograferet.

Det ville ellers kræve ganske lidt af både ejere og det offentlige at tilgængeliggøre sådanne værker på internettet, så de kan blive til glæde for alle. Fx vil Aarhus Kommune kunne slippe med et meget beskedent beløb for at få alle værker i kommunens besiddelse foreviget og tilgængeliggjort, så alle kan se dem og f.eks. bruge dem i skoleopgaver eller som bogillustrationer.

Der er gode eksempler på institutioner, der allerede har gjort dette – ikke mindst Statens Museum for Kunst. V