Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den positive vej væk fra socialstaten

Danmark kan med et lavere skatteniveau og gennemgribende liberaliseringer blive en tigerøkonomi på et ellers fodslæbende kontinent. En større ulighed med flere velstående er med 100.000-vis af nye arbejdspladser ikke et problem. Det vil løfte bunden for de dårligere stillede.

Liberaland vil være et samfund, hvor frihed, frisind og storsind trives, hvor velstanden blomstrer, og hvor langt flere end i dag får lov at udleve deres drømme. Foto: SCANPIX Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Camilla Schwalbe (CS) mener, at jeg med min vision om »Liberaland« fremstår ufrivillig morsom, og at Liberal Alliance har en ringe forståelse for, hvordan man skaber et samfund, der sætter det enkelte menneske fri. Jeg mener, at det er lige omvendt. At jeg tør pege en positiv retning ud – mens CS i en ung alder har opgivet alt håb.

CS er kritisk over for, at sundhedsvæsenet vil være gennemsyret af brugerbetaling og privatisering, med undtagelse af politi, militær og kongehuset. Ved hun ikke, at vi allerede i dag har masser af velfungerende private plejehjem, børnehaver, skoler og endda en primær sundhedssektor med den privatpraktiserende læge, fysioterapeut, tandlæge? Og at vi bliver hjulpet af private firmaer som f.eks. Falck i trafikken? Er det et problem? Nej. Det er positivt, fordi vi har erkendt, at det private fungerer – som supplement til offentlige tilbud.

Sankt Hans aften i 2050 vil ganske rigtigt være en stor mærkedag: Man mødes, synger Midsommervisen og fejrer – i modsætning til, hvad CS påstår, netop fællesskabet, men også den frihed, det har givet, at politikerne er holdt op med at blande sig i den enkelte danskers liv. Det har givet livslyst og begejstring – både privat og på de offentlige arbejdspladser, hvor de sidste ligegyldige evaluerings- og minutkontrol-systemer erstattes af tillid. Hvorfor synes CS dog, at det er negativt at tro på, at vores medmennesker går på arbejde for at gøre det fagligt godt?

I min vision for Danmark vil man møde mange flere, der arbejder, til de bliver 80 år. Hvorfor er det et problem at have det som en vision? Er det ikke et større problem, at en ung politiker som CS, som burde udstråle tro og håb, ser det som et latterligt mål?

Folk klarer sig bedre rent fysisk om 40-50 år end i dag, ligesom vi i dag klarer os bedre, end min oldefar gjorde, da han knoklede sig ihjel på cementfabrikken for 100 år siden. Så sent som for få dage siden var der en historie i medierne om, at de sidste faggrupper, der har tvungen tilbagetrækning som 70-årig, brokker sig og vil have grænsen fjernet. Er det noget at græde eller glædes over? CS mener åbenbart det første – jeg mener det sidste. CS’s eget parti har i øvrigt flere gange de seneste år lagt stemmer til højere pensionsalder.

Jeg står 100 pct. ved mit håb om, at Danmark pga. et lavere skatteniveau og gennemgribende liberaliseringer vil blive en tigerøkonomi på et ellers fodslæbende taberkontinent. En større ulighed med flere velstående er med 100.000-vis af nye arbejdspladser i Danmark ikke et problem. Det vil løfte bunden for de dårligere stillede, og der vil blive færre af dem.

CS påstår udokumenteret, at der ikke er noget, der peger på, at liberaliseringer og et lavere skatteniveau kan gøre Danmark til, hvad jeg kalder »Europas svar på Sydkorea«.

Hun mener med henvisning til f.eks. selskabsskattelettelser, at det står klart, at lavere skatter presser nabolandene til at følge trop og leder til et »race to the bottom«, og hun påstår, at min vision er en overgearet teori uden virkelighedsforankret substans. Igen må jeg blot konstatere, at CS så er uenig med sit eget parti, der har stået i spidsen for netop selskabsskattelettelser og også sænkelse af skatten på arbejde. Mon ikke de har gjort det, fordi de tror på, at det virker? Jeg argumenterer så blot for, at skal det for alvor virke, skal vi ikke reagere defensivt, men offensivt.

Helt ubegribelig bliver CS’s kritik, når hun raser over, at jeg gerne ser store multinationale selskaber investere i Danmark. Hvorfor dog som socialdemokrat og dansker være imod, at stærke virksomheder med masser af arbejdspladser flytter til Danmark? Hvor visionsløs har man lov at være som ungdomspolitiker?

Endelig kritiseres jeg for at gætte på, at Kina har fortrængt USA som verdens førende stormagt, og at en lang række lande i 2050 vil have kopieret den kinesiske styreform. Jeg tager ikke moralsk stilling, konstaterer blot, at sådan tror jeg, at det vil gå. Ligesom jeg gætter på, at Mellemøsten er i fuld gang med sin egen, længe ventede oplysningstid.

CS slutter af med at konstatere, at Liberaland virker som et trist og asocialt sted efter devisen »Har du penge så kan du få, men har du ingen så kan du gå.« Og følger op med flere udokumenterede påstande, såsom at »vækst skal ske på bekostning af social sikkerhed, og de, der er afhængige af offentlig hjælp, skal hænges ud og skamme sig«.

Sikke noget vrøvl. Det er jo lige omvendt: Væksten fører til, at vi fortsat har råd til at hjælpe dem, der har behov. Væksten vil føre til, at vi ikke længere, som i CS’s nuværende socialdemokratiske model, bevidstløst og moralsk forkasteligt har placeret 800.000 danskere mellem 16 og 64 år uden for fællesskabet i stedet for at inddrage de mange, der både kan og vil. I min vision i 2050 er der respekt for, at de, der får hjælp, reelt har brug for hjælp.

Sandheden er snarere, at det er CS’s socialstat, der er frihedsindskrænkende og asocial. Vi er f.eks. i Danmark elendige til at bryde den negative sociale arv. Liberaland vil være et samfund, hvor frihed, frisind og storsind trives, hvor velstanden blomstrer, og hvor langt flere end i dag får lov at udleve deres drømme.

Mit håb er, at vi er nået langt i den retning omkring 2020-2025, fordi Liberal Alliance efter næste valg får de afgørende mandater – og så kan jeg trøste CS med, at jeg lover at forlade dansk politik til den tid. Med god samvittighed, fordi jeg lod handlinger komme før tom retorik. I modsætning til Schwalbe.