Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den offentlige udgiftssyge

»Man kan øge produktiviteten i det offentlige, selvom der er tale om varme hænder som sygeplejersker og læger. Min anbefaling er, at der opstilles produktivitetsmål på f.eks. to pct. vækst årligt på andre velfærdsområder som ældrepleje, daginstitutioner, folkeskole, administration mv.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Danmark har vi det, jeg vil kalde den offentlige udgiftssyge. Den offentlige udgiftssyge er en forestilling om, at færre offentlige udgifter og ansatte er lig med dårligere service. Og tilsvarende at flere ressourcer automatisk er lig med bedre service. Desuden er udgiftssygen mest udtalt under en borgerlig regering end under en socialdemokratisk regering.

Den seneste uges tid er der landet analyser fra tænketankene AE-rådet og Kraka, der problematiserer, at VLAK-regeringen lægger op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct. årligt. De to tænketanke forventer en reduktion i den offentlige beskæftigelse på op til 14.000-20.000 offentligt ansatte.

Man skal huske på, at det ikke er sikkert, at der kommer 20.000 færre offentligt ansatte. Den offentlige sektor kan egentlig have et uændret antal offentligt ansatte, hvis den ønsker det. Der budgetteres jo med en positiv udgiftsvækst på 0,3 pct. årligt.

Men hvis det offentlige vælger at købe ydelser hos det private i større omfang, så falder antallet af offentligt ansatte lidt. Og det behøver ikke at være et problem. Desuden skal det erindres, at vi har den næststørste offentlige sektor ud af 35 OECD-lande, ligesom der i dag er ca. 800.000 offentligt ansatte. Under Thorning kom der ca. 10.000 færre offentligt ansatte. Dengang var konsensus-opfattelsen, at den offentlige service ikke afhænger så meget af, om der var lidt færre eller lidt flere offentligt ansatte.

Det behøver ikke at være et problem, at der muligvis kommer 20.000 færre offentligt ansatte frem mod 2025. Det skyldes, at der er rig mulighed for at øge produktiviteten i det offentlige, så man får mere service for de samme penge.

Thornings Produktivitetskommission konkluderede at man kunne øge produktiviteten med ti pct. i det offentlige. Det kunne f.eks. ske ved øget konkurrenceudsættelse og udlicitering af offentlige opgaver til effektive private virksomheder. I dag udliciterer kommunerne ca. 26 pct. af opgaverne. Det kan opjusteres til f.eks. 75 pct. i 2025. Det kan give mere service for de samme penge. Desuden kan de mindst effektive kommuner lære af de mest effektive kommuner, og der er mulighed for at skære ned på administration og bruge pengene på borgernær service.

I denne uge kom det frem, at produktiviteten på de offentlige sygehuse er vokset med 1,8 pct. i 2015. Siden starten af 2000erne har der været en gennemsnitlig produktivitetsvækst på over to pct. årligt på de offentlige sygehuse. Det er faktisk mere end i den private sektor.

Tallene viser tydeligt, at man kan øge produktiviteten i det offentlige, selvom der er tale om varme hænder som sygeplejersker og læger. Min anbefaling er, at der opstilles produktivitetsmål på f.eks. to pct. vækst årligt på andre velfærdsområder som ældrepleje, daginstitutioner, folkeskole, administration mv. Det kan opnås ved benchmarking, konkurrenceudsættelse og bedre arbejdstilrettelæggelse. Når man kan øge produktiviteten på sygehusene, kan man også gøre det andre steder i den offentlige sektor.