Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den offentlige sektor

Henrik Dahl (Liberal Alliance). Fold sammen
Læs mere

Som hverdagsudtryk vil jeg tro, de fleste kender begrebet »ideologi«. Men hvad dækker begrebet egentlig over? En ideologi er et sæt af politiske (eller politik-agtige) holdninger og antagelser, der foregiver at være neutrale. I disse olympiske tider, kan man tænke på sportens ideologi. Her hedder det ofte, at man ikke må sammenblande sport og politik. Dette er en ideologi. Thi sport og politik har altid været sammenblandet, og kan på dette plan næppe adskilles.

Et af de felter inden for politik, der er mest gennemsyret af ideologi, er spørgsmålet om den offentlige sektor. Alle ved, at vi her har at gøre med en forarmet del af samfundet. Nedskæringer og lave lønninger – det er dagens menu. Hver dag.

Problemet med, hvad »alle ved« om den offentlige sektor, er, at det, »alle ved«, er ganske forkert. Hvis vi tager det sidste først, så viste Lønkommissionens udredning i 2010, at mange af de store faggrupper inden for det offentlige ligger langt over gennemsnittet. Og så kommer vi til det med den offentlige sektors størrelse. Var De klar over, at fra 1960 til 2010 har der aldrig været et helt årti, hvor den offentlige sektor var mindre, end den var i det foregående årti?

Hvad enten man så på 1960 fra 1970, eller på 1970 fra 1980, eller på 1980 fra 1990, eller på 1990 fra 2000 eller på 2000 fra 2010, har en iagttager altid kunnet sige: »Den offentlige sektor er større i dag, end den var for ti år siden.« Disse fem årtiers konstante fremgang har så de seneste fem år været erstattet af en tilbagegang på cirka 12.000 ansatte (ud af mere end 800.000) – eller 1,45 procent.

Vi kan på ingen måde undvære den offentlige sektor. Og som (en form for) arbejdsgiver føler jeg et stort ansvar for, at den er et godt og givende sted at arbejde. Men vi skal også have noget realisme ind i samtalen. En del af denne realisme er, at:

- Inden for de 50 år fra 1960 til 2010, har der aldrig været permanente nedskæringer i den offentlige sektor. Mindre udsving, javel. Men en samlet, permanent nedskæring, nej.

- Derfor må den samlede beløbs- og personaleramme som udgangspunkt antages at være mere end rigelig.

Det, vi i Danmark har brug for at erkende, er derfor, at vi skal løse tre opgaver på én gang. For det første skal staten, regionerne og kommunerne tilbyde gode og trygge arbejdspladser til deres medarbejdere. For det andet skal borgerne opleve, at den service, de modtager, er god og altid ved at blive bedre. Og så er og bliver det nødvendigt at gå på jagt efter de effektiviseringsgevinster, der altid – som i altid, altid, altid – vil være i et system, der har oplevet 50 års vækst.

Det vigtigste er dog, at ideologien afsløres som ideologi. Der er ikke nogen basis for jammer og klage, når det gælder antallet af offentligt ansatte eller deres lønniveau. Så hvis der er problemer med at levere den service, borgerne ønsker, i den kvalitet, de forventer, skyldes det først og fremmest to ting: at pengene bruges forkert. Eller at arbejdet organiseres forkert.