Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den økologiske tænkemåde er vejen frem

Bjørn Lomborg hævder, at en økologisk revolution vil dræbe tusinder. Det er noget sludder. Tværtimod åbner den økologiske tænkemåde nye lovende perspektiver der, hvor den traditionelle landbrugstænkning har spillet fallit.

Foto: Johan Gadegaard/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bjørn Lomborg har i Berlingske 14. august skrevet en kommentar om økologi med den dramatiske overskrift »Økologisk revolution vil dræbe tusinder«, som er ensidig og unuanceret.

Dansk landbrugs udvikling de sidste 50 år har været domineret af erhvervets økonomiske problemer. Det har været den altdominerende opfattelse, at løsningen på disse problemer lå i en stadigt mere intensiv drift på stadigt større brug. Problemet er blot, at udviklingen frem mod de stadigt større brug slet ikke har løst landmændenes økonomiske problemer. I mange år har regnskabsresultater vist, at det er de største producenter, der har de største økonomiske problemer.

Samtidig har det intensive landbrug med stadigt større bedrifter skabt problemer i relation til miljø, natur og dyreetik. Satser dansk landbrug fortsat på traditionel landbrugsproduktion i stordriftsregi, vil erhvervet gå en krank skæbne i møde. Det vil på sigt betyde afvikling af dansk landbrug. Der skal nytænkning til. Dansk landbrug kan kun overleve ved at producere et differentieret udbud af specialprodukter, der er produceret under acceptable former.

Er økologisk jordbrug løsningen? Skal dansk landbrug omlægges 100 procent til økologi?

Det positive ved økologisk jordbrug er flere ting. Økologisk jordbrug er præget af en holistisk tilgang, som udover økonomi lægger vægt på miljø og natur samt dyreetik. Dertil kommer, at mange af de regler, der skal overholdes, for at produktionen kan betegnes som økologisk, er nyttige og værdifulde. Endelig har økologisk jordbrug den mission at være en inspirationskilde, der forhåbentlig kan give anledning til nytænkning inden for det konventionelle landbrug.

Lad os se på nogle eksempler på økologiske regler, som landbruget generelt burde tage op. Inden for planteavlen går økologerne meget op i at bibeholde jordens dyrkningsevne. Man lægger vægt på, at jordens humuslag opretholdes og på længere sigt øges. Jordens dyrkningsevne skal opretholdes ved recirkulering af organisk materiale og ikke ved brug af kunstgødning. Økologi indebærer også, at der skal anvendes et minimum af kemiske stoffer i produktionen. Anvendelsen af pesticider er forbudt. Ukrudt skal bekæmpes mekanisk og insekt- og svampeangreb biologisk.

I den økologiske husdyrproduktion lægger man vægt på harmoni mellem dyrehold og planteproduktion på bedrifterne. I hver af de forskellige husdyrproduktioner gælder der en række specifikke krav. Der er eksempelvis krav for at sikre bedre dyrevelfærd. Økologiske køer og svin går udendørs i sommerhalvåret. Der er krav, som har med sundhed at gøre. I svineproduktion er det ikke tilladt at bruge vækstfremmer, som skaber antibiotikaresistens blandt bakterierne. Anvendelse af kunstgødning og pesticider er forbudt i økologisk jordbrug. Saglig set er der ikke belæg for ikke at acceptere et mere moderat forbrug af kunstgødning og et mindre forbrug af de mindst skadelige pesticider. Konklusionen er derfor, at ikke alle de økologiske regler er nødvendige.

Det økologiske regelsæt er heller ikke tilstrækkeligt til at sikre den ønskede udvikling. Et eksempel herpå er strukturudviklingen. Traditionelt har det været små og mellemstore brug, der er økologiske. På det seneste har stordriftstanken også bredt sig til den økologiske drift. Resultatet økonomisk set har heller ikke her levet op til forventningerne. Også her er det de større brug, der har ringere resultater. Hertil kommer, at hvis der skal skabes socialt liv i landdistrikterne, er et større antal små og mellemstore brug bedre end få meget store brug.

Tanken om et 100 procent økologisk landbrug må afvises som et fantasifoster. Tanken kan kun gennemføres ved tvang, og det leder tanken hen på stalinistiske planøkonomiske forhold. Til gengæld er det vigtigt at have et økologisk landbrug, der kan konkurrere med og virke inspirerende på det konventionelle landbrug.

Indtil nu har vi set på økologi i en dansk sammenhæng. Hvordan er det med økologi i en global sammenhæng? At påstå, at filosofien bag økologisk jordbrug kun har interesse for den vestlige verden, er ikke holdbart.

Udviklingen i Afrika er et godt eksempel herpå. Det er stærkt bekymrende, at store udenlandske selskaber opkøber store arealer i Afrika til en lav pris med henblik på industriel masseproduktion. Det er ikke mindst kinesiske selskaber, der står bag. Produktionen eksporteres til Kina for at dække det stigende behov for fødevarer og foder.

I stedet burde man satse på at udvikle den lokale afrikanske fødevareproduktion. Det er gennem udvikling af landbruget, at man skaber en bedre fremtid for de fattige i Afrika. Skal afrikansk landbrug udvikles på en gunstig måde, vil tankegangen bag økologisk produktionsmåde være særdeles værdifuld.

Det betyder naturligvis ikke, at alle de økologiske regler, der gælder i Danmark, skal overføres til Afrika. Brug af kunstgødning skal naturligvis være acceptabelt, specielt når man har udnyttet alle de muligheder, der ligger i recirkulering af organisk materiale. Det samme gælder for anvendelsen af pesticider, når de alternative løsninger ikke slår til. Løsningen er hverken at overtage de dyrkningsmetoder, som anvendes i Vesten i dag, eller at lade udenlandske selskaber opbygge industrielle brug.

Økologisk jordbrug er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse for at kunne løse de mange problemer, som landbruget står over for. Men der er ikke tvivl om, at der, hvor den traditionelle landbrugstænkning har spillet fallit, åbner den økologiske tænkemåde nye lovende perspektiver.