Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den morsomme kvælstofdebat

Torsdag 25.02.2016 er der 3. behandling af forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Det er en del af den landbrugspakke, som har udløst en strid om beregningerne af miljøeffekterne. Eva Kjer Hansen (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har til stor undren for mange borgere brugt en hel dag på at diskutere landbrugspakkens »kvælstofregnskab«. Næppe ret mange tilhørere eller deltagere i denne debat kan formentlig gennemskue de komplicerede kalkulationer. Derfor handler debatten da også primært om, hvorvidt den kompetente og dygtige miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, nu selv har forstået disse kalkulationer, og om hun har kommunikeret dem rigtigt til Folketinget.

Den konservative ordfører Rasmus Jarlov har gentagne gange bedyret i Folketinget og i TV, at han ikke har forstået »kvælstofregnestykket«, før forskerne forklarede herom i Miljø- og Fødevareudvalget. Et sådant regnestykke hviler imidlertid på en række antagelser og kan derfor opstilles med vidt forskellige resultater. Det morsomme er dog regnestykket for 2016, hvor forskerne siger, at der vil komme en øget udledning på grund af en marginalt højere tildeling af handelsgødning på markerne i april til juni i år. Denne antagelse er ikke dokumenteret – tværtimod viser målingerne i drænvandet siden 1996, at dette ikke vil komme til at ske. Der har i perioden fra 1996 og frem til 2014 ikke kunnet måles en signifikant ændring i koncentrationen af kvælstof fra det åbne land. Det kan derfor med stor sikkerhed forventes, at der heller ikke frem mod 2021 vil ske nogen ændring. Hele det store optrin i udvalget finder alene sted som en »skrivebordsøvelse«, hvor alle deltagere leger, at det får betydning i virkelighedens verden.

Det næste morsomme moment er, at havde denne diskussion fundet sted i 2007 ville såvel forskere som politikere have været glade og tilfredse med den udledning, som rent faktisk blev målt i 2012 (udgangspunktet for udvalgets drøftelser). Den eneste årsag til, at det er lykkedes at holde debatten kørende frem til nu er, at forskerne fortrød de mål, de opstillede i 2007, og i stedet fik overtalt en meget ambitiøs statsminister til i 2008 at lave et oplæg om »grøn vækst«, hvor målene blevet strammet helt urealistisk. Så på en måde diskuterer forskere og politikere nu alt andet end det virkeligt grundlæggende spørgsmål, nemlig: Er landbrugspakken totalt urealistisk?

Men det måske knap så morsomme er, at under alle disse politiske manøvrer gemmer der sig nogle magtinteresser. For universiteterne handler det om ca. 1.000 mio. kr. i årligt tilskud fra Miljø- og Fødevareministeriet. For ministerier og styrelser handler det om magt over detailstyringen af alt, hvad landmanden foretager sig 365 dage om året – altså magt og bevillinger. For stærke kræfter på tværs i Folketinget handler det om en årlig bevilling til økologisk landbrug på 400 mio. kr., vel at mærke oven i den almindelige EU-støtte. Alt sammen penge, som hentes ud af landmandens lommer og fra EUs landdistriktsmidler.

Men det morsomste af det hele er, at alle deltagerne i debatten igen og igen bedyrer, at det handler om at opnå et godt vandmiljø. Allerede i 1996 levede drænvandet fra landbrugets såkaldte intensivt dyrkede marker op til kravene til rent drikkevand. I andre EU- lande, hvor man henter drikkevand fra søerne, ville det danske drænvand være betegnet som velegnet til drikkevand. Men fordi der findes så rigeligt med vand i den danske undergrund, har vi i Danmark valgt at hente drikkevandet herfra og vel at mærke primært under de intensivt dyrkede marker.

Kære politikere – proportionerne i jeres debat svarer ikke til virkelighedens verden. Jeres optrin under og efter samrådet er ikke værdigt.