Den mistænkelige profit

I 1820erne oprettede hattedamerne af ren filantropi de første private daginstitutioner. Og frem til 1960 var daginstitutioner som udgangspunkt private eller selvejende. Men en tung socialdemokratisk ideologi fik gennem Steinckes socialreform i 1933 og Gredals bistandslov i 1976 langsomt sat en stopper for den udvikling. I dag er kun seks pct. af institutionerne private. Og forleden satte regeringen og dens støttepartier måske det sidste punktum.

»Under nissehuen ved vi godt, at private børnehaveledere kun har en ting i hovedet: Profit,« skriver Mia Amalie Holstein. Kate Copeland

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

For nylig fik jeg en rundvisning i en privat børnehave. Børnehavelederen så mistænkelig venlig ud der inde under nissehuen, men jeg lod mig ikke rive med. Jeg lod mig heller ikke forblænde af, at der var tændt op i bålet og at små piger og drenge sad i ansvarlig afstand og snittede i hver deres pind, mens de nynnede med på tonerne til den julemusik, der spillede over anlægget.