Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den metaforiske Koran

Læs mere
Fold sammen

Religionssociologen og imamen Sherin Khankan sagde til Niels Krause-Kjær i »Deadline«, at Koranen skal læses metaforisk. Det var i forbindelse med en diskussion om sharia. Udsagnet lyder enkelt, men er uhyre kompliceret, hvad hun næppe er klar over. Hun tilføjede, at også Det Ny Testamente læses metaforisk. Det har hun ret i. Københavns biskop og mange som han betragter Jesu opstandelse som billedsprog. En metafor for livet eller lignende.

Det modsatte af en metaforisk læsning er en fundamentalistisk (h’ashwiyya – hedder det vist). Med sin skelnen har Khankan dermed delt muslimer op i to grupper. Ikke i sunni og shia, men i metaforlæsende og ikke-metaforlæsende.

Det er svimlende forvirrende med denne retoriske figur, metaforen. For i samme øjeblik, man har nævnt den, er den ikke til at slippe ud af igen uden at bruge metaforer. Jeg har lige brugt en metafor – »slippe ud af« – som om metaforen var et fængsel, hvilket er endnu en metafor. Har man først begået metafor, er der ingen exit.

Lad os gå langsomt til værks. Der blev ikke sagt, at Koranen er metaforisk, men at den kan læses metaforisk. Det metaforiske ligger i læsningen og ikke i teksten selv, må vi formode. Det er visse læsere, der gør Koranen metaforisk, mens andre åbenbart ikke gør.

Vi kunne også sige, at der i Koranen findes metaforer, for den er jo også en poetisk tekst. Der er en lang tradition for at sige sådan. Ifølge f.eks. Muhammed Arkoun som i 1975 arbejdede med tre niveauer: et metaforisk, et fortællende og et stilistisk. Arkoun var talsmand for en litterær tilgang til Koranen, og det er muligvis den, som Sherin Khankan anviser. Kort sagt: Koranen skal læses som litteratur.

Sharia er selv en metafor og betyder en vej eller endog vejen til vand, og vand kan være en metafor for liv. Jihad er på tilsvarende vis en metafor, men hvad er ikke det? Charles Darwin var nødt til at bruge metaforer – evolution – selvom han var lidt træt af, at han ikke kunne andet. Videnskabelige tekster er også metaforiske, men det er ikke altid, de læses metaforisk.

Når nu sharia er en metafor, hvad vil det så sige at læse den metaforisk? Hvordan læser man en metafor metaforisk, og hvad i al verden er sharia en metafor for?

En metafor er en sammenligning. Man siger: A er lig B, eller A ligner B. Hvis Koranen skal, kan eller bør læses metaforisk, er Allah en metafor, går jeg ud fra, men det rejser igen spørgsmålet om, hvad Allah er metafor for, og om man kan tale om Allah ikke-metaforisk.

Hvorfor sagde Khankan det egentlig med metaforen? Af to grunde: Dels som forsvar for islam imod dens foragtere og dels for at lave en forskel mellem de sande muslimer og de onde islamister. Forskellen reduceres til en måde at læse en tekst på. Hun kan kun læse Koranen rigtigt, dvs. billedligt, ved at opfinde andre, der læser forkert. Hun overholder i al fald ikke billedforbudet. Hun skaber med sin læsemåde den onde Anden, og i samme hug bliver hun selv moderne.