Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den konservative hjernehalvdel

Esben Schjørring: Ny forskning viser både, at vi er evolutionært bestemt med en række konservative værdier, og at venstrefløjen vender det blinde øje til dem. Interview med bogaktuelle Jonathan Haidt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den vestlige venstrefløj er blevet en akademisk storby-elite med et blindt punkt for menneskets konservative behov for moralsk orden, tilhørsforholdet til sine medborgere, for autoritet og for en relation til det religiøse - og hvis ikke venstrefløjen begynder at tage det seriøst truer det med at opløse samfundets sociale lim og åbne for nye autoritære tendenser. Det er konklusionen fra den amerikanske professor i socialpsykologi, Jonathan Haidt. Med sine nye bog The Righteous Mind har han ikke alene vakt debat i de store amerikanske aviser og talkshows, han provokeret den venstrefløj, han selv har tilhørt - og til dels stadig tilhører.

»Ja, oprindeligt ville jeg med bogen faktisk hjælpe Demokraterne med at slå Republikanerne. Jeg har været venstreorienteret hele mit liv, og jeg var træt af, at Demokraterne blev ved med at tabe. Men undervejs i min forskning er jeg kommet frem til en stor forståelse og respekt for konservatismen. Så nu står jeg i midten,« fortæller Haidt og fortsætter:

»Venstrefløjen har en tendens til at se ned på moralsk orden, hierarkier og tradition. Venstrefløjens ideal kommer meget godt til udtryk i John Lennons sang Imagine: ‘Imagine there are no nations, it isn’t hard to do, nothing to kill or die for, no religion too.’ Altså, hvis vi bare kunne udviske alle grænserne imellem os, så ville vi leve i fred med hinanden. Det er noget af det værste sociologi, jeg nogen sinde er stødt på.«

The Righteous Mind er resultat af en omfattende blanding af evolutionsforskning, moralfilosofi, antropologi og store kvantitative undersøgelser, der på tværs af nationer og civilisationer har udvundet seks grundlæggende mentale modeller for moral, som går igen - i forskellig prioritering - på tværs af kulturer.

»Det er omsorg over for lidelse, retfærdighed, frihed fra undertrykkelse, loyalitet over gruppen, autoritet og moralsk orden, og til sidst det hellige, altså troen på, at mennesket har en sjæl, som skal beskyttes. Og empirien viser, at mens konservative mennesker vurderer alle seks højt, vægter folk på venstrefløjen de første tre højest, de sidste tre som uvigtige og inden for de tre første primært omsorg. Siden 60erne har venstrefløjen været meget fokuseret på særlige offer-grupper, i USA særligt afro-amerikanerne, kvinder og homoseksuelle - men ikke fx den hvide arbejderklasses problemer, delvis fordi venstrefløjen anser dem for at være racistiske.«

Nazityskland

Nu er det kun i en brøkdel af vores biologiske historie, at vi har været demokratiske ­- ét er, at vi bærer rundt på Haidts seks moralske grundmodeller i hjernen, noget andet er, om de alle sammen er lige forenelige med et demokratisk samfund - fx er stammekulturens stærke autoriteter antidemokratiske. Haidt uddyber.

»Vi har udviklet os evolutionært til at skabe en moralsk orden uden lov og andre statslige institutioner. Vores første institutioner var familien, stammen og religionen - og de hviler på de sidste tre moralske grundlag: gruppeloyaliteten, autoriteten og det religiøse. Det er årtusinder gammelt. Vesteuropa og særligt de nordiske lande er kommet længst i den udvikling, hvor man overflytter den moralske orden fra familien til staten, så der bliver mindre behov for gruppeloyalitet, autoritet og det hellige. Mit argument er, at hvis man nulstiller loyalitet, autoritet og hellighed og prøver at gøre alt på rationelle oplysningspræmisser via statslige organer, vil samfundet efter et par generationer falde fra hinanden. Jeg er enig i, at hvis du sætter gruppe-loyalitet, autoritet og hellighed for højt, får du et Nazityskland med meget lidt retfærdighed og slet ingen omsorg eller respekt for frihed. Mit synspunkt er, at moderne, sekulariserede vestlige samfund er fantastiske resultater; de tillader os at nedtone loyalitet, autoritet og hellighed, men vi skal ikke udviske dem fra vores samfund.«

Venstrefløjen - og mange liberale - ser vel sig selv som fortsættelsen af oplysningstidens dannelsesprojekt, der skulle kultivere de mørke dele af vores natur?

»Vi kan ikke forandre vores natur, men vi kan skabe rammer, der fremmer bestemte aspekter af den menneskelige natur. Kommunismen var forsøg på enten at ændre menneskets natur eller benægte, at den overhovedet havde en. Og det leder uundgåeligt til massemord og politistat. Men Vesteuropa er med sine velfærdsstater blevet mere og mere tolerante og fleksible - fordi frisind forudsætter tryghed. «

Multikulturalismen skaber mistillid

Haidts bog er blevet genstand for debat i Europa, hvor labour-folk som formanden for tænketanken Demos, David Goodhart, har skrevet flere artikler om behovet for en ’blå’ reorientering af det engelske labour-parti - særligt i forhold til spørgsmålet om indvandring og integration. Haidt fortsætter:

»Den grundlæggende blinde plet i venstrefløjens øje er behovet for moralsk kapital - altså det, der skal til for at holde et samfund moralsk sammen. Som socialpsykolog kan jeg bekræfte, at ensartethed gør, at folk har tillid til hinanden, mens forskelle splitter folk. Så jo mere en multikulturel venstrefløj i kampen for omsorgen for svage grupper og mod racisme opmuntrer til mangfoldighed, jo mere skader man social tillid, svækker folks vilje til at betale til en velfærdsstat og støtte andre, jo mere skader man den nationale identitet og jo mere støder man arbejderklassen fra sig og skaber grobund for autoritære tendenser. Det er det, der er sket i USA og Europa. Det er derfor, venstrefløjen er i enorme problemer i Europa. De har plantet frøet for deres egen undergang.«

Så hvordan ser fremtiden ud for et multietnisk europæisk land i din analyse?

»På lang sigt er spørgsmålet, om muslimer vil assimilere eller dominere. Demografien i Europa viser, at muslimer har en højere fødselsrate. Hvis muslimerne assimilerer sig, vil man få en ny national kultur, hvis ikke er det sandsynligt, at flere europæiske lande vil få et flertal af muslimske beboere. Nøgleordet er her assimilation. I USA havde vi masseindvandring - en af de største folkevandringer i menneskets historie - fra 1850 til 1913. Men fra 1913 til 1960erne lukkede man grænsen - og det viste sig at være meget sundt. Man fik en lang periode med assimilation, der gjorde det muligt at opfinde en ny social lim og en ny amerikansk identitet. Det er et stort og åbent spørgsmål, om muslimer i Europa har assimileret sig om 50 år.«

Men det støder vel an mod en liberal-demokratisk sind at kræve assimilation?

»Jeg er en stor fan af assimilering. Venstrefløjen - i hvert fald i USA - har i frygt for at være undertrykkende været imod og har sagt, ’vi kan ikke kræve assimilation, det er kulturelt folkedrab’. Det er en total moralistisk overreaktion. Altså, det var det, mine bedsteforældre gjorde frivilligt, da de flygtede til USA, og det er jeg glad for, at de gjorde.«

Hvor efterlader din bog dig i valget mellem Obama og Romney til november?

»Jeg er moderat i forhold til højre-venstre-skellet, men det republikanske parti er blevet destruktivt og uvilligt til at lave kompromiser - min position er ’Conservatism good, Republicans bad’.«

Se Jonathan Haidt:

I The Colbert Report
Hos Bill Moyers
TED