Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den græske hotelregning

Lykke friis

Hvem husker ikke det amerikanske band Eagles’ legendariske hit »Hotel California«? Sangen slutter lidt spøjst med strofen - »you can check out anytime you like, but you can never leave«. På Hotel Euro forholder det sig stort set ligeså. For bl.a. at undgå, at man kan spekulere i, at et land kan forlade euroen, er der ingen »exit-paragraf« i EU-traktaten. Ikke desto mindre er »Grexit« – altså Grækenlands farvel til euroen – det store spøgelse, når grækerne går til valg i morgen. Ganske tankevækkende er der intet parti – heller ikke den sandsynlige vinder, Syriza – der går til valg på, at Grækenland skal forlade euroen. Spørgsmålet er imidlertid, om de øvrige euro-lande vil finde sig i, at Syriza forlanger et nedslag i hotelregningen.

Timingen for dette nye drama om Grækenland er mildest talt ikke god. EU-landene kæmper med at bevare en fælles front mod Ruslands Putin og har hænderne fulde med at håndtere terror-truslen. Dertil kommer, at hele diskussionen hurtigt kan udvikle sig til et stedfortræderopgør om EUs økonomiske politik. Efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) i torsdag løsnede den såkaldte bazooka og indledte et massivt opkøb af statsobligationer, vejrer bl.a. Frankrig og Italien morgenluft. Nu må tiden være kommet til at lempe lidt på sparekursen (»austerity«) og lancere nye vækstinitiativer. Tyskland, Holland og Finland fastholder derimod, at Europa langtfra er ude af krisen, og at strukturreformerne er altafgørende. I realiteten drejer valget i morgen sig derfor om langt mere end græsk indenrigspolitik.

Siden nytår har tysk presse været fyldt med spekulationer. Vil det, modsat for et par år siden, overhovedet være umagen værd at hjælpe Grækenland, så landet kan forblive i euroen? Vicekansler Gabriel (S) gik så vidt som til at sige, at Tyskland ikke lader sig »afpresse«. På papiret er situationen da også en anden end i 2010-12, da euro-krisen sidst for alvor kradsede. Irland og Spanien er i mere smult vande, og euro-landene har oprettet en redningsfond samt vedtaget en finanspagt og bankunion.

Faktum er imidlertid, at ingen reelt kan gennemskue, hvordan et »Grexit« vil påvirke både Grækenlands og hele EU’s økonomi. Som to analytikere udtrykte det for nylig: »Monetær krig er lidt som atomkrig. Alle ved, hvordan man starter en, men ikke hvordan den slutter.« Én ting er dog sikkert: hvis Grækenland forlader euroen, vil der med ét være vendt op og ned på spillereglerne for euro-samarbejdet. Pludselig vil det være muligt at forlade euro-hotellet! Fremtidige euro-kritiske udtalelser fra en medlemsstatspolitiker vil derfor fluks kunne friste markederne til at teste landets (og Den Europæiske Centralbanks) vilje til at blive.

Set i det lys er det mest sandsynlige, at Angela Merkel og de øvrige euro-lande vil gøre en betydelig indsats for at undgå et muligt Grexit. Det er trods alt også vanskeligt først at ophøje Grækenlands forbliven i euroen til et spørgsmål om liv eller død for selve EU-samarbejdet for så blot at acceptere, at Grækenland forlader samarbejdet. Men selvfølgelig kræver det, at den sandsynlige nye premierminister Alexis Tsipras ikke bliver fuldstændig ublu og kræver et voldsomt nedslag i den græske hotelregning.