Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den globale ulighed falder

Læs mere
Fold sammen

Man skulle faktisk ikke tro det, hvis man overordnet følger ulighedsdebatten, hvor det typisk runger »uligheden stiger, uligheden stiger«: Men den globale ulighed er faldet de sidste tre årtier, og der er udsigt til, at det fortsætter. Normalt, når udviklingen i ulighed bliver diskuteret, er der fokus på uligheden internt i de enkelte lande. IMF har nu udgivet en ny rapport, hvor man betragter verden som om, den var ét land og ser på uligheden mellem verdens 7,5 milliarder indbyggere. IMF vurderer i den nye rapport, at den globale ulighed målt ved Gini-koefficienten er faldet fra 68 pct. i 1988 til 62 pct. i 2013.

Ulighedsfaldet skyldes bl.a., at indbyggerne i verdens to mest befolkningsrige lande, Kina og Indien, har oplevet flere årtier med høj vækst og derfor er blevet meget mere velstående. Væksten har fået mange hundrede millioner ud af ekstrem fattigdom. Antallet i verden, der lever i ekstrem fattigdom (dvs. personer med under 1,9 dollars om dagen), er blevet reduceret fra knap 1,9 milliarder i 1990 til 770 millioner i 2013. Det er glædeligt, når den globale ulighed falder, fordi millioner af mennesker kommer ud af fattigdom. Derfor bør u-lande og mindre rige lande gennemføre flere markedsreformer, der kan få endnu flere ud af fattigdom. Vi i den rige verden skal bl.a. arbejde for nedbringelse af toldbarrierer, så u-landene kan eksportere til os.

Væksten i Kina og Indien har været høj, siden landene for alvor påbegyndte markedsreformer fra 1980erne og frem. Det drejer sig om reformer, der bl.a. medfører mere privat ejendomsret samt åbning af økonomien for udenrigshandel og udenlandske investeringer. Markedsreformerne har medvirket til, at Kina og Indien velstandsmæssigt har oplevet en såkaldte catching up-effekt. Catching up dækker over, at fattige lande kan opnå højere vækstrater som følge af import af moderne teknologi fra rigere lande. De kan så at sige bare overtage den teknologi, der gennem længere tid er udviklet i rigere lande.

Catching up-effekten forstærkes, hvis der er gennemført reformer, som gør det profitabelt og muligt at »importere teknologi« mv. Det kan være åbning for handel og udenlandske investeringer, håndhævelse af privat ejendomsret, bekæmpelse af korruption mv. Kapitalismen bliver ofte beskyldt for at føre til øget ulighed. Men her er et godt eksempel på, at jo mere markedskræfterne får lov til at gøre deres arbejde, jo mere lige bliver verden.

IMF forventer, at den globale ulighed vil falde i de kommende årtier. Baseret på IMFs vækstskøn, FNs befolkningsprognose samt en antagelse om uændret ulighed i landene vurderer IMF, at uligheden vil falde med tre pct.point fra 2015 til 2035. Hvis dette fald skal opvejes af en stigning i uligheden internt i landene, kræver det, at uligheden i alle lande stiger med 6,6 pct.point. Det vurderer IMF som meget usandsynligt, da en ulighedsstigning af den størrelsesorden kun er forekommet i et par lande over de seneste 20 år.

Mads Lundby Hansen er cheføkonom i CEPOS.