Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den forkerte slags lighed baner vejen for tyranni

Kønsidentitet er ikke bare fortællinger baseret på magt. Biologi har en rolle. En amerikansk historikers selverkendelse kan lære os noget om lighed, forskning og køn.

»Jo friere og rigere, et samfund er, desto mere slår de biologisk baserede personlighedsforskelle igennem i studievalget,« skriver Henrik Dahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

»Problemet er: Jeg tog fejl. Eller – for at være mere nøjagtig – jeg havde delvis ret. Men hvad resten angår, var det grundlæggende bare noget, jeg fandt på.«

Det skrev historikeren Christopher Dummitt i netmagasinet Quillette i september 2019.

Artiklen, hvor udtalelsen faldt, er en selvkritik. Den kønsforskning – siger Dummit – som han selv har været en del af i mange år, og som hævder, at identitet er en ren konstruktion, er fiktion. Fabrikeret. Noget, en lang række akademikere har fundet på.

Men sagen – stadig ifølge Dummit – er en ganske anden. Man kan sagtens tilrettelægge sine data sådan, at der skabes et indtryk af, at mænds store risikovillighed blot er én mulig fortælling ud af mange. Men det kræver både udvalg og fravalg. For det første aktivt udvalg af data, som understøtter påstanden. For det andet aktivt fravalg af data, der siger det modsatte: At mænd helt objektivt konstaterbart tager flere og større chancer end kvinder. Hvilket indebærer, at den såkaldte fortælling om mænds risikovillighed ikke er fiktion understøttet af magt. Men en rimelig sober afspejling af, hvordan verden faktisk er indrettet.

Henrik Dahl Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dahl.

I en oversigt over forskningen i de sociale konsekvenser af det biologiske køn, forklarede Weekendavisens Lone Frank i februar 2019, at så man på noget af den metodemæssigt stærkeste forskning, forholdt det sig sådan, at jo mere velstående og frit, et land var, desto mere udtalt var forskellene på mænds og kvinders erhvervsvalg.

I forholdsvis fattige og ufrie lande er det med andre ord mere sandsynligt, at kvinder vælger typiske mandefag, end det er i rige og frie lande som eksempelvis de skandinaviske. Hos os, hvor alle tjener forholdsvis godt og alle stort set kan gøre, hvad de vil, bliver studiepladserne på omsorgsfagene hurtigt fyldt op af kvinder. Mens studiepladserne på de såkaldte STEM-fag lige så hurtigt bliver fyldt op af mænd.

Mere frihed giver åbenbart mere forskel. Fordi mere frihed skaber plads til, at man kan leve som den, man vitterlig føler, man er. Og ikke som et menneske, der blot og bart er formet af nødvendigheden.

Så hvis vi lige skal samle op: Der er ifølge Christopher Dummit gode grunde til at tro, at det er løgn, at kønsidentitet slet og ret er fortællinger baseret på magt. Det kan nøjagtig lige så godt – og måske endda bedre – forholde sig sådan, at typisk kønsidentitet er en afspejling af typisk biologi. Og der er ifølge Lone Frank gode grunde til at tro, at jo friere og rigere, et samfund er, desto mere slår de biologisk baserede personlighedsforskelle igennem i studievalget.

»Betyder lighed en kollektiv ret til at besætte attraktive poster af enhver art i overensstemmelse med en grundbiologisk fordelingsnøgle, baner det vejen for tyranni.«


Så hvorfor er påstande som dem, jeg har nævnt ovenfor, langt hen ad vejen tabu?

Det er de, fordi de står i vejen for en radikaliseret lighedsideologi, som vil have, at lighed skal forstås som matematisk afspejling af den grundlæggende kønsfordeling på alle niveauer og positioner i samfundet (undtaget job, der er farlige, beskidte, ildelugtende, kolde, udmattende, ensomme eller foregår på ugudelige tidspunkter – dem må mændene gerne beholde for sig selv).

Lighed er ikke bare godt, hvis det betyder, at alle skal tildeles de samme rettigheder og muligheder. Det er slet og ret forudsætningen for, at man kan kalde samfundet frit.

Men betyder lighed en kollektiv ret til at besætte attraktive poster af enhver art i overensstemmelse med en grundbiologisk fordelingsnøgle, baner det vejen for tyranni.

Ikke fordi der er noget i vejen med biologi. Men fordi kollektive rettigheder er en ting, der ikke hører hjemme i et frit og demokratisk samfund.