Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den danske værdighed

Igen skal Danmark holde for. Danmark og danskere portrætteres som nazister, og vores lovtiltag betragtes som et udtryk for nazistisk politik.

Søren Hviid Pedersen: »Man kan mene hvad man vil om de nye lovtiltag, vi lever i et demokrati, hvor meninger skal brydes, og hvor debatten og argumenterne skal gøres gældende. Demokrati er en livsform, og denne livsform er sandelig en del af den danske folkelige identitet.«
Læs mere
Fold sammen

Danmark oplever i disse dage en sand global mediestorm. Danmark har nemlig formastet sig til at beskytte sig selv mod en ellers ukontrollabel indvandring gennem diverse nye tiltag. Tiltag der i parentes bemærket også er gældende i en lang række af europæiske lande. Men igen skal Danmark holde for. Danmark og danskere portrætteres som nazister, og vores lovtiltag betragtes som et udtryk for nazistisk politik. Det har heller ikke skortet på fordømmelse fra EU, denne skrækkelige institution. Senest har den tyske parlamentsformand, Martin Schulz, med vanlig tysk mentalitet, belært »die dumme Dänen« om, hvor forfærdelige vi er. I den forbindelse vil jeg nøjes med at citere Grundtvig, der i sit tidsskrift Danskeren 1851, beskrev tysk oplysningsfilosofi » …som en allerhelvedes viisdom« og et »ahistorisk spekulationsfoster«. Jeg synes, at alle danskere skal sende en tak til Grundtvig for denne prægnante og sande observation!

Man kan mene hvad man vil om de nye lovtiltag, vi lever i et demokrati, hvor meninger skal brydes, og hvor debatten og argumenterne skal gøres gældende. Demokrati er en livsform, og denne livsform er sandelig en del af den danske folkelige identitet. For godt nok er denne episode ikke sammenlignelig med Muhammedkrisen. Men på ét punkt er det dog værd at drage nogle sammenligninger. Der hvor der er et lighedspunkt mellem Muhammedkrisen og vores nuværende stormvejr er, at der figurerer grovkornet satire, Muhammed blev skildret med en bombe i turbanen, og vores statsminister skildres som en form for nazistisk fører. Muslimer og danskere kan med rette føle sig forurettet og stødt på manchetterne.

Men hvad der adskiller disse to episoder er reaktionsmønstrene. Hvor muslimer brændte ambassader ned, brændte danske flag, forlangte undskyldninger og krævede indskrænkninger af ytringsfriheden, udstedte mordtrusler og til sidst forsøgte at myrde Kurt Westergaard, der er reaktionen fra det danske folk helt anderledes. Ja, det danske folk reagerer med værdighed, en dansk værdighed. Der er ingen massedemonstrationer i Danmark vendt mod Storbritannien eller den engelske avis, The Guardian, der bragte de mest nederdrægtige tegninger. Der er intet folkekrav om, at den engelske regering skal undskylde, der er intet krav om boykot af engelske varer, der er ingen nedbrænding af den engelske ambassade, der er ingen mordtrusler mod The Guardian og tegneren, og sådan kunne man blive ved. Tværtimod. Det danske folk er bare stille forundret over, hvor historieløst og u-informeret den europæiske politiske offentlighed er. Den danske folkelige reaktion er udtryk for en dansk værdighed. Og så skal vi ellers overlade tilsvininger og trusler til Martin Schulz og politiske islamister!