Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Den bedste hjælp, vi kan give børnene, er et arbejde til mor og far

Annonce fra 2015 for regeringens kontanthjælpsloft d.17. marts 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

1. oktober 2016 fik kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen virkning. Et loft og en regel, der er med til at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Årsdagen fik en række repræsentanter fra den danske fag­bevægelse, herunder Per Christensen fra 3F, Elisa Bergmann fra BUPL og Dennis Kristensen fra FOA, til at skrive en kronik her i avisen. Kontanthjælpsloftet har medført en markant stigning i børnefattigdommen i Danmark, og børnene lider afsavn, lød postulatet i kronikken. Forfatterne så derfor gerne, at kontanthjælpsloftet ikke får lov til at bestå til sin to års fødselsdag.

Regeringen er optaget af at sikre et bedre samfund for vores børn, så de får flere og bedre muligheder, end vi har haft. Regeringen er optaget af at gøre Danmark stærkere og rigere, så vi i fremtiden har bedre råd til at prioritere vores fælles velfærd.

Vi har indført et kontanthjælpsloft, en 225-timersregel og en integrationsydelse, fordi vi mener, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Der skal være en mærkbar gevinst i kroner og øre ved at stå op hver morgen og gå på arbejde. Og gevinsten har i alt for mange tilfælde tidligere været for lille. Uden kontanthjælpsloftet ville gevinsten for en enlig forsørger med tre børn være 800 kr. om måneden ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde. Den gevinst er med kontanthjælpsloftet hævet til 4.600 kr. Det er en mærkbar forskel. En forskel, der gør, at det i højere grad kan betale sig at arbejde.

Vi er som forfatterne optaget af at sikre, at børn i Danmark vokser op i trygge hjem. Vi er optaget af at sikre, at børn i Danmark får en god start på livet. Vi er optaget af at sikre, at børn i Danmark har de bedste forudsætninger for at bryde den negative sociale arv.

Men det hjælper ingen – hverken samfundet, forældrene eller børnene – at fastholde grupper af mennesker på offentlig forsørgelse. Og man fastholder folk på offentlig forsørgelse, når gevinsten ved at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde er for lille.

Da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten efter valget i 2011, afskaffede de som noget af det første det gamle kontanthjælpsloft. Antallet af personer i kontanthjælpssystemet steg med omkring 16 pct. i Socialdemokratiets regeringsperiode. Der er en fare for, at resultatet vil blive det samme, hvis Socialdemokratiet skulle få magt, som de har agt. Deres brændende ønske om at give en flygtningefamilie 10.000 kr. ekstra om måneden i offentlige ydelser vil ikke ligefrem gøre det mere attraktivt at tage et arbejde. Det vil omvendt fastholde mange flygtningefamilier på offentlig forsørgelse. Når de oven i købet heller ikke under det arbejdende folk en skattelettelse, kan man kun frygte, hvad der vil ske, hvis Mette Frederiksen efter et valg skulle sætte sig i Statsministeriet.

Vi ønsker, at så mange som muligt er del af det arbejdende fællesskab. For det er godt for den enkelte, når han eller hun bidrager og føler sig som del af et fællesskab, det er godt for den enkelte, når han eller hun kan forsørge sin egen familie, og det er godt for samfundet, når flest mulige er med til at bidrage til vores fælles velfærd. For hver eneste gang, vi flytter en fra kontanthjælp til et job på HK-mindsteløn, giver det en gevinst på 200.000 kr. om året for det offentlige. Det er penge, vi kan bruge andre steder – f.eks. på vores kernevelfærd. Vores sundheds­væsen. Vores børns skoler. Vores ældrepleje.

Og så er det godt for vores børn, når mor eller far skifter kontanthjælpen ud med et arbejde. Den bedste hjælp, vi kan give vores børn, er at sikre, at deres forældre kommer i arbejde. Fordi vi ved, at kontanthjælpen desværre går i arv.

Vokser du op i et hjem, hvor enten mor eller far er på kontanthjælp, er sandsynligheden for, at også du havner på kontanthjælp, stor. Er dine forældre omvendt i arbejde, er der meget stor sandsynlighed for, at også du havner i arbejde. Skal vi for alvor bryde den negative sociale arv, skal vi derfor sikre, at forældrene skifter kontanthjælpen ud med et arbejde.

Og kontanthjælpen er med kontanthjælpsloftet af en sådan størrelse, at man har et rimeligt forsørgelsesgrundlag samtidig med, at man har et incitament til at søge et arbejde. For det er simpelthen ikke fattigdom, når man som et kontanthjælpspar med et barn har 22.600 kr. efter skat om måneden i samlede offentlige ydelser. Det bør være til at leve for.

Vi glædes over, at det er lykkedes at nedbringe antallet af personer i kontanthjælpssystemet med 13.500 på lidt over et år. Samtidig er der langt flere, der arbejder ved siden af kontanthjælpen end tidligere. Det handler selvfølgelig om, at vi er inde i en periode med forbedrede økonomiske konjunkturer. Men vi er ikke i tvivl om, at det også skyldes kontanthjælpsloftet.

Og selv om Socialdemokratiet og andre tidligere har turneret rundt med spådomme om, at kontanthjælpsloftet ville tvinge folk fra hus og hjem, er der ikke tegn på, at der er kommet flere udsættelser, efter at kontanthjælpsloftet blev indført.

Når vi siger, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Når vi siger, at flere kontanthjælpsmodtagere skal rykke sig til et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Så kræver det selvfølgelig også, at der er job at få. Sandheden er, at Danmark står bomstærkt. Siden valget i 2015 er der blevet skabt ca. 100.000 nye private arbejdspladser, og der er kommet flere lønmodtagere overalt i landet. Ledigheden er lav, og antallet af personer på offentlig forsørgelse er faldet markant siden folketingsvalget i 2015. Det går godt i Danmark.

Og det er jo netop i gode tider, at vi skal arbejde for at få alle med. Det er i opgangstider, at vi har chancen. Vi skal arbejde for at få flere med i det arbejdende fællesskab, så flere børn ser mor og far gå på arbejde hver dag. Vi glæder os derfor til to års fødselsdagen for kontanthjælpsloftet. For vi er overbevist om, at langt flere til den tid vil leve i familier, hvor mor og far går på arbejde.