Den aktuelle fordelingsmodel af gymnasieelever tilgodeser de mest velbjærgede i samfundet

At den aktuelle fordelingsmodel i praksis tilgodeser de mest velbjærgede i samfundet og altså langt fra udgør noget »frit gymnasievalg« for hovedparten af de unge, skulle man ellers ikke tro, når man lytter til debatten om emnet.

»Hvis den ondeste politik, man kan komme i tanker om, er én, der kræver, at den øvre middelklasses børn blander sig den allermindste smule med pøbelen i de formative år, så vil jeg argumentere for, at man har fulgt rigtig dårligt med i samfundsudviklingen i øvrigt,« skriver Johanne Thorup Dalgaard. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg er vokset op i Ribe, som er en lille by tæt ved Vadehavet, hvor uddannelsesudbuddet allerede i min barndom var ret begrænset. Jeg nåede faktisk at blive student og fylde 20 år, før jeg overhovedet skænkede det en tanke, at det kunne have nogen form for betydning i en dansk kontekst, hvilken specifik gymnasieskole man gik på. Det strejfede mig først, da jeg kom på højskole og mødte unge mennesker, der kom fra Nordsjælland og snakkede indforstået om »Rysensteen« og »Aurehøj« som institutioner, hvis navne i sig selv var betydningsbærende.