Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Demokrati er awesome – også alle mulige andre steder end Ørestad Gymnasium

Set i større perspektiv kan historien om undervisningsministerens møde med Ørestad Gymnasium kun vække glæde og tro på fremtiden. Man skal nok bare ikke sende sine børn derud.

Vi er så privilegerede at bo i et land, hvor en kontroversiel undervisningsminister fra et borgerligt parti i en ditto regering ikke synes at have nogen som helst betænkeligheder ved at tage ud i forventeligt fjendeland og diskutere demokratisk dannelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto

Da min datter for 13 år siden skulle til at vælge gymnasium, stod det dengang helt nye og stærkt mondæne Ørestad Gymnasium ret højt på ønskesedlen. Det gjorde det dog åbenbart også hos særdeles mange andre børn af forældre i den såkaldt kreative klasse, og ansøgningstallene var derefter. I stedet endte hun så på en moderat kristen privatskole med morgensang og tyske verber og hele dannelsespakken, og det har der aldrig siden været grund til at fortryde.

Vores held i uheld meldte sig naturligvis i erindringen efter tumulten forleden i forbindelse med undervisningsminister Merete Riisagers besøg i Ørestad Gymnasiums labre bygning, hvor hun og hendes følge skal være blevet intimideret væk igen af arrige elever, og det endda dagen før 8. marts og med anledning i en diskussion af emnet demokratisk dannelse. Begivenhedernes konkrete forløb og grad af grovhed lader der til at være endog meget forskellige opfattelser af, men det har dog mildt sagt ikke gjort den efterfølgende tumult i både gamle og nye medier mindre ond i sulet. Tak for dialogkaffe, siger jeg bare.

Og helt i overensstemmelse med Karl Marx’ gamle konstatering af historiens tendens til at gentage sig som først tragedie og siden farce, meldte hans selvudnævnte efterfølgere i Enhedslisten (samt skolens rektor) sig også hurtigt på banen med at rose elevernes mere eller mindre rå fremfærd. Partiets politiske ordfører, Pernille Skipper, følte ligefrem anledning til begejstret at tweete sin opfattelse af begivenhederne som »awesome« (det er engelsk, betyder »fantastisk« eller »ærefrygtindgydende« og er ikke mindst kendt fra Lego-tegnefilmen). Der skal jo lige straks være folketingsvalg, og da gymnasieeleverne sikkert i vidt omfang allerede har stemmeret, skader det givetvis heller ikke at være nede med de unge, signalere totalt street og kaste et par svedige håndtegn.

Jakob Levinsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Det har hun så nærmest fået endnu flere klø for end gymnasiet selv. Oven i købet ligger en helt særlig, ufrivillig ironi på lur – for hvis forløbet virkelig er foregået så fredsommeligt og nærmest høfligt, som både mange af eleverne og deres klakører i lærerstaben insisterer på, hvor awesome er det så egentlig, sådan set ud fra et revolutionært synspunkt? Men bortset fra det har Pernille Skipper da fuldstændig ret, blot på en helt anden måde end forventet.

Ingen tåregas og knippelsuppe

Vi er nemlig så privilegerede at bo i et land, hvor en kontroversiel undervisningsminister fra et borgerligt parti i en ditto regering ikke synes at have nogen som helst betænkeligheder ved at tage ud i forventeligt fjendeland og diskutere demokratisk dannelse. Vi taler trods alt om det samme gymnasium, hvor den alt andet end borgerlige bestsellerdigter Yahya Hassan tilbage i 2013 måtte flygte fra et debatarrangement, og hvis dannelsesniveau den efter eget udsagn reaktionære forfatter Knud Romer i januar 2014 gav en selv efter hans arrige standard ualmindeligt hvæsende svada med på vejen.

Men møder den spinkle minister fra det i vide akademikerkredse forhadte Liberal Alliance måske af den grund op med for eksmepel massivt politiopbud, blafrende helikoptere og skarpskytter ovre på taget af indkøbscentret Field’s, bare sådan for en sikkerheds skyld? Bliver rødderne på skolen bagefter bestrøget med tåregas og knippelsuppe? Bliver den ansvarlige rektor udstillet i bur på den lokale metrostation til skræk og advarsel, mens der fra højeste sted gives ordre til at pløje gymnasiet ned i Amager Fælled igen?

»Vi er nemlig så privilegerede at bo i et land, hvor en kontroversiel undervisningsminister fra et borgerligt parti i en ditto regering ikke synes at have nogen som helst betænkeligheder ved at tage ud i forventeligt fjendeland og diskutere demokratisk dannelse. «


Nej da. Det står jo alle forældre frit for at sende deres børn på en ordentlig skole, og ministeren tager måske næste gang nok også et andet sted hen for at diskutere demokratisk dannelse. Hvis da ikke hun, for nu at blive i Enhedslistens hippe sprogbrug, er badass nok til at tage derud en gang til.

Og vist vil det da for Pernille Skippers vedkommende i et åbent samfund som vores være plat at rive den revolutionære spydspids hendes klassebaggrund som bedsteborgerbarn med delvis adelige aner og nuværende højstatus som cand.jur. i næsen. Omvendt kræver det altså heller ikke den helt store historiske almendannelse at mindes relativt nylige regimer i både nære og fjerne egne af verden, hvor det nærmest per definition ville have været garanti for en enkeltbillet til ideologisk genopdragelse i rismarkerne eller noget endnu værre, i stedet for som her hos os altså ubesværet adgang til samfundsstigens allerhøjeste top og generelt stor kærlighed i medierne. Da har vi i sandhed drevet det vidt, for ikke at sige awesome.

Min egen datter har endda formået at bryde den negative sociale arv og stortrives nu i et fag milevidt fra alskens medier og humaniora. Hun er sågar flyttet til Jylland. Mon det også var gået hende lige så godt, hvis hun i sin tid bare var fulgt med strømmen til Ørestad?