Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Demokrater i sumpen

Peter Kurrild-Klitgaard: Det skulle have været så godt: Demokraterne vandt flertallet i Kongressen ved midtvejsvalget i 2006, og den nye leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, lovede, at »mor her« nok skulle sørge for at »rense ud« i den sump, som Washington helt bogstaveligt ligger i.

Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d. Fold sammen
Læs mere

To år senere red sherif Obama ind på en frisk, hvid hest og et fortsat ønske om fornyelse. Et symbolsk opgør med striber af Republikanske skandaler omfattende korruption, lyssky særinteresser og dobbeltmoral af enhver slags. Men så godt var det bare ikke, og netop nu står Demokrater på stribe med fingrene i kagedåsen og bukserne nede om hælene.

Næsten hver uge vælter nye sager frem. En af amerikansk politiks allermest magtfulde skikkelser er Charles Rangel, mangeårigt Demokratisk kongresmedlem og formand for det almægtige Finans- og Skatteudvalg. Udvalget bestemmer stort set skattelovene, og Rangel er derfor én, som det kan være værd at investere i et godt forhold til. Men nu har han »midlertidigt« opgivet sin formandspost, efter at Det Etiske Udvalg i Repræsentanternes Hus har irettesat Rangel for at have modtaget gratis rejser til Caribien. Men han undersøges også for en række andre anklager, heriblandt unddragelse af skat for lejeindtægter på 75.000 dollar, for at underdrive sin formue med ca. 1 mio. dollar, og for uretmæssig besiddelse og brug af fire huslejeregulerede luksuslejemål i Harlem (hvor han selv bor, selv om han af skatteårsager opgiver sin officielle bolig som Washing­ton). Rangel skal også have misbrugt sit kongreskontor til at rejse støtte fra et olieselskab til et forskningscenter opkaldt efter ham selv - mod at love selskabet skattefradrag.

Rangel selv kontrollerer privat tre kampagne-pengekasser, såkaldte »political action committees«, der giver støtte til valgkampe. Det er et magtfuldt redskab, hvormed Rangel har kunnet lave gensidigt nyttige studehandler med sine partifæller. Det anslås, at han har givet støtte til i alt 119 kolleger i Kongressen - inklusive til tre af de fem Demokrater i Det Etiske Udvalg, der nu undersøger ham. Rangel, der kommer fra trange kår og har været i politik i mere end 40 år, har i øvrigt oparbejdet en ikke uanselig privatformue.

Han er ikke alene. Formanden for Senatets bankudvalg, senator Chris Dodd - der i 2008 forsøgte sig som præsidentkandidat - har fået så mange anklager rettet imod sig, at han på forhånd opgav at søge genvalg til efterårets midtvejsvalg. De går bl.a. på, at han har givet særbehandling til de kriseramte statslige låneselskaber Fannie Mae og Freddie Mac, for at have fået særligt fordelagtige personlige lån, for bevidst at have undervurderet skatteværdien af en ejendom og for at have fået en lukrativ investering som modydelse for at få gennemført en præsidentiel benådning.

Mindst seks andre Demokratiske kongresmedlemmer rapporteres at blive undersøgt p.t. i sager rangerende fra småtingsafdelingen til salg af embeder og magtmisbrug. To undtagelser er Eric Massa, der selv trak sig i sidste uge efter anklager om sexchikane mod en mandlig medarbejder, og John Murtha, der døde i februar midt i omfattende korruptionsanklager. Meget tyder på, at de kun er toppen af isbjerget, men præsident Obama, der byggede sit image som præsidentkandidat på fornyelse og ærlighed, har hidtil valgt systematisk at undlade at kommentere partifællernes skandaler.

Den store 1800-talshistoriker Lord Acton sagde engang, at »magt korrumperer, og absolut magt korrumperer absolut«. Noget tyder på, at de amerikanske vælgere endnu en gang må lære, at der sjældent kommer meget godt ud af at give al magt til ét parti.